Annonce
Politik

Politikere er overraskede: Kan kulturel værnepligt i idrætsforeninger vende »trist« udvikling?

Danmark ligger næstsidst i Europa på liste over medlemmer, der yder en frivillig indsats i idrætsforeninger.

Han kalder det selv for en »lidt alternativ idé«, men idrætsordfører Jacob Mark (SF) tror på, at det vil virke.

Sikkert er det i hvert fald, at der er brug for en løsning, mener både han og DF's idrætsordfører Karin Nødgaard efter at have læst Jyllands-Postens historie om, at Danmark halter efter lande som Norge, Holland, Tyskland og Spanien, når det gælder medlemmernes vilje til at yde en frivillig indsats i idrætsforeningerne.

Kun 27 pct. af de danske medlemmer svarer i en undersøgelse, at de yder en frivillig indsats, og flere idrætsklubber har været nødt til at lukke, fordi de mangler folk i bestyrelsen - særligt formænd og kasserer.

Danskere er dårligst til tredje halvleg

Faktisk ender Danmark på en næstsidsteplads i undersøgelsen, som Syddansk Universitet (SDU) har udarbejdet i samarbejde med en række europæiske universiteter. 35.790 sportsklubber i Holland, Belgien, Tyskland, Danmark, England, Norge, Polen, Ungarn, Schweiz og Spanien har deltaget.

SF's idrætsordfører, Jacob Mark.

»Det er jeg ret overrasket over. Jeg oplever, at rigtig mange danskere gerne vil engagere sig i frivillige foreninger, og foreningsarbejdet er noget, der ligger i vores kultur,« siger Jacob Mark.

Han bliver suppleret af Karin Nødgaard:

»Jeg var godt klar over, at det længe har været svært at rekruttere folk til de tunge poster som formand og kasserer. Men det kommer bag på mig, at Danmark ligger så lavt på listen. Det er en trist udvikling, for vi ved, at mange gerne vil dyrke idræt, og at Danmarks Idrætsforbund og DGI har ambitiøse mål om at få danskerne til at være mere aktive,« siger hun.

Ifølge hende er flere idrætsforeninger under pres, fordi medlemmerne er begyndt at skifte mere rundt mellem sportsgrenene, mens mange frygter, at en post som formand eller kasserer vil være for tidskrævende.

Det sidste er Jacob Mark enig i, og det er her, hans alternative løsning kommer i spil.

Først og fremmest mener han dog, at »man fra Kulturministeriet og idrætslivets side skal blive bedre til at opfordre folk til at være aktive. Når man spørger folk direkte, er der faktisk mange, der gerne vil engagere sig i frivilligt arbejde,« siger han.

Derudover skal foreningerne blive bedre til at hjælpe medlemmerne med at sikre en balance mellem en post i den lokale idrætsforening og medlemmernes arbejds- og familieliv. Og hvis ikke det virker?

»Man kunne overveje at erstatte den stivnakkede værnepligt, man har i dag, med en kulturel værnepligt, hvor man bliver sendt ud for at lave et aktivt stykke arbejde i en forening. Det skal ikke være sådan, at man bliver tvunget ind i den lokale dartklub - man kunne blive præsenteret for et bredt udvalg af foreninger og finde én, hvor man ville kunne yde et bidrag,« siger han.

Karin Nødgaard mener i højere grad, at løsningen skal findes ude i lokalsamfundene:

»Der skal fokus på, hvilken betydning frivilligt arbejde har for ens lokalområde. For mange er det attraktivt at bo i en by, hvor der er et aktivt foreningsliv. Derfor skal folk fra lokalsamfundet vide, at hvis de ikke engagerer sig og bakker op om de lokale foreninger, så er der en stor risiko for, at foreningen må lukke. Og det går ud over byen,« siger hun.

Kulturminister Mette Bock (LA) mener, at man skal passe på med at politisere om danskernes frivillighedstrang.

»Fra politisk hold skal vi være varsomme med at finde på alle mulige initiativer, der bogstavelig talt tvinger frivilligheden frem. Danmark er et stærkt foreningsland og vil fortsat være det. Foreninger vil dannes og andre vil lukke. Sådan har det altid været,« siger ministeren i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Mette Bock mener desuden, at undersøgelsen er en god anledning til, at idrætsorganisationerne ser på, om de kan gøre det endnu bedre og evt. lære noget fra andre lande.

»Jeg hæfter mig ved, at man arbejder med problemstillingen flere steder,« siger ministeren, der desuden kun har ros tilovers for landets frivilllige:

»I Danmark har vi nogle stærke traditioner for, at frivilligheden kan fungere som en stor drivkraft i både foreningslivet og på de danske kulturinstitutioner. Vi har rigtig mange engagerede idræts- og foreningsaktive rundet omkring i landet. Og af disse yder flere end hver fjerde også en frivillig indsats for at få foreningen til at køre,«

Hos idrætsorganisationen DGI har man afvist al krisesnak over for Jyllands-Posten:

»Foreningslivet er ikke i krise. Vi har fået 322.000 flere medlemmer i DGI på 10 år. Det er ikke ensbetydende med, at nogle foreninger ikke har problemer. Men foreningerne og måden at drive dem på er under forandring. Nogle foreninger dør, hvis de ikke er interessante nok for omverdenen. Nogle lukker, men endnu flere nye skyder op. Der er på sin vis en naturlig proces,« sagde Søren Brixen, adm. direktør i DGI, onsdag til Jyllands-Posten.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Rend mig i det globale demokrati!

Mikael Jalving
Forestillingen om det universelle demokrati svækker den lokale og kulturelle forankring, hvorfor kommende generationer formentlig ikke vil nære samme intuitive loyalitet over for folkestyret.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her