Arbejdstilsynet har mistet mere end hver fjerde medarbejder på ti år

Arbejdstilsynets vigtigste opgave er at sikre, at det hverken er usikkert eller usundt at tage på job i Danmark.

Men de seneste ti år er tilsynets bevillinger blevet skåret så kraftigt, at fagbevægelsen nu slår alarm.

I aktuelle priser har tilsynet mistet, hvad der svarer til 126 mio. kr. fra 2007 til 2018, viser et svar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til folketingsmedlem Lennart Damsbo Andersen fra Socialdemokratiet.

Særligt Arbejdstilsynets hovedopgave er blevet hårdt ramt af sparekniven. Bevillingen til »tilsyn med arbejdsmiljø« er således skrumpet fra, hvad der svarede til 543 mio. kr. i 2007 til 360 mio. kr. i 2018.

Nedskæringerne har betydet, at Arbejdstilsynet har måttet sige farvel til mere end hver fjerde medarbejder (214 årsværk i alt), og antallet af kontrollører, der fører tilsyn med arbejdsmiljøet ude på arbejdspladserne, er faldet fra 784 til 493 årsværk, fremgår det af svaret.

Nedgangen ses tydeligt på antallet af tilsynsbesøg.

I 2014 foretog Arbejdstilsynet i alt 62.600 besøg mod 41.000 sidste år, fremgår det af tilsynets netop offentliggjorte årsrapport.

Udviklingen får alarmklokkerne til at ringe hos LO:

»Vi ser med stor bekymring på, at der er blevet skåret så massivt ned på kontrollen med arbejdsmiljøindsatsen. Det kommer til at kunne mærkes ude på arbejdspladserne, hvis ikke de massive nedskæringer bliver rettet op,« siger LO's næstformand Morten Skov Christiansen.

Nedskæringerne er nemlig sket, selvom det går den forkerte vej med arbejdsmiljøet i Danmark.

Ifølge de store arbejdsmarkedsundersøgelser, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) foretager hvert andet år blandt mindst 50.000 lønmodtager, så arbejdsmiljøet nemlig blevet forværret på flere parametre.

For eksempel er der siden 2012 kommet 17 procent flere psykisk overbelastede lønmodtagere og 15 procent flere har overbelastninger af muskel og skelet.

Derudover oplever flere arbejdsrelaterede sygdomme, træthed, søvnproblemer, depressive symptomer og et generelt dårligere meltalt helbred, viser den seneste Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark fra 2016.

Også andelen af lønmodtagere, der har været udsat for vold eller trusler er stigende. Og i undersøgelsen kan man læse, at en voksende andel af arbejdsstyrken på omtrent 20-30 procent af lønmodtagerne i 2016 tilbringer mindst en fjerdedel af deres arbejdsdag i belastende arbejdsstillinger − eksempelvis med bøjet ryg, på hug eller ved at gentage samme armbevægelser.

Alt sammen mens tilsynet med arbejdsmiljøet altså er blevet skåret drastisk.

»Tallene taler deres eget tydelige sprog. Vi kan ikke fortsætte nedskæringerne i Arbejdstilsynet i en tid, hvor det går den forkerte vej med arbejdsmiljøet i Danmark,« siger Morten Skov Christiansen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen forholder sig ikke til, om der er skåret dybt, men han mener ikke, at man alene kan se på beløbets størrelse og antallet af medarbejdere.

»[Jeg vil] gerne slå fast, at det i forhold til indsatsen for et forbedret arbejdsmiljø ikke er tilstrækkeligt alene at se på udgifter. Det handler også om den måde, man indretter tilsynsindsatsen på sådan, at tilsynsindsatsen får størst mulig effekt, og vi kan få mere for pengene,« skriver han i svaret til Folketinget.

Som eksempel nævner han en forsøgsordning i bygge- og anlægsbranchen, hvor et nyt »helhedsorienteret« byggepladstilsyn tilsyneladende finder frem til markant flere arbejdsmiljøproblemer end Arbejdstilsynet ellers gør.

Men tilbage i LO afviser Morten Skov Christiansen, at effektiviseringen af tilsynets kontrolindsats generelt er en succeshistorie:

»Man kan se, at antallet af virksomhedsbesøg er faldet drastisk samtidig med at arbejdsmiljøet er blevet dårligere, så man kan ikke sige, at man bare kan effektivisere tilsynet og så forvente, at der kommer et bedre arbejdsmiljø,« lyder hans svar.

Et ekspertudvalg er nu ved at se på området.

I lyset af stigningerne i fysisk og psykisk overbelastning på danske arbejdspladser nedsatte regeringen i sommeren 2017 udvalget, der skal gentænke hele arbejdsmiljøindsatsen herunder Arbejdstilsynets samlede indsats og organisering.

Udvalget har tidligere S-minister og nuværende centerleder ved Center for Offentlig Innovation Pia Gjellerup som formand, og når anbefalingerne er klar engang til sommer, vil regeringen drøfte den fremtidige indsats efter 2019 med partierne i arbejdsmiljøforligskredsen, skriver Troels Lund Poulsen.

Morten Skov Christiansen sidder selv med i ekspertudvalget som en af fagbevægelsens repræsentanter, og hans anbefaling er klar: Det er nødvendigt med en stabil bevilling til Arbejdstilsynet på et »markant højere niveau« end i dag. LO så gerne, at beløbet steg med 90-100 mio. kr og dermed kom tilbage omkring 2015-niveauet.

Det er som nævnt socialdemokraten Lennart Damsbo-Andersen, der har stillet spørgsmål til Troels Lund Poulsen om Arbejdstilsynets økonomi. Han betragter svaret som en brat opvågnen:

»Det giver anledning til at drøfte tilsynets økonomiske ramme på en helt anden måde,« siger han og fortsætter:

»Tallene viser jo tydeligt, at Arbejdstilsynets rygrad − nemlig tilsynet med arbejdsmiljøet − er blevet beskåret år efter år. Det har vi også selv været med til, dengang vi havde regeringsmagten.«

Fortryder du det i dag?

»Et eller andet sted, ja. Jeg har ikke haft et klart overblik over, at det var sådan det var,« siger Lennart Damsbo-Andersen.

Han understreger, at det er godt med forsøgsordninger og det nedsatte ekspertudvalg, men bundlinjen er, at der er behov for flere penge.

»Så stort et fald, som der er tale om her, kan man ikke bare lade være upåtalt. Det må vi gøre noget ved,« siger han.

Hvor skal man finde flere penge? Er det på næste års finanslov?

»Første punkt må være at sikre, at der ikke sker flere nedskæringer. Punkt to må så være, at vente på ekspertudvalgets anbefalinger og sikre, at tilsynet har de ressourcer, der skal til.«