Annonce
Politik

Undervisningsministeren vil gøre undervisning i teknologiforståelse obligatorisk i folkeskolen

Regeringen tager nu næste skridt i bestræbelserne på at gøre faget teknologiforståelse til en fast del af alle elevers skoleskema. Eleverne og erhvervslivet roser planerne, men Dansk Folkeparti takker nej.

Alle børn skal lære at kode, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA), som nu tager næste skridt i projektet. Arkivfoto: Stine Bidstrup

Allerede efter sommerferien skal de første elever prøve kræfter med et helt nyt fag, som regeringen vil gøre til en obligatorisk del af undervisningen i alle folkeskoler.

Navnet er »teknologiforståelse«, og formålet er, at give alle elever en grundlæggende forståelse for blandt andet programmering og it-sikkerhed for dermed at klæde dem ordentligt på til fremtiden.

»Teknologi er en præmis for alle børn og unge, og derfor skal det ikke kun være et valgfag for de få,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA), som står bag forslaget, til Jyllands-Posten.

Det her handler ikke om at alle i fremtiden skal blive it-udviklere, men om at alle børn får dyppet tæerne.
Merete Riisager, undervisningsminister
I december lancerede hun en ny ambition om, at alle danske skolebørn skal lære at kode, og nu er regeringen så klar med anden del af tretrinsraketten: Nemlig at sætte gang i en treårig forsøgsordning på 40-50 skoler, som skal finde den smarteste måde at sætte teknologiforståelse på skoleskemaet.

Tredje og sidste trin i raketten bliver at rulle faget eller fagelementet (afhængigt af den endelige model) ud på alle skoler, når erfaringerne er høstet.

Over de kommende måneder skal en ekspertgruppe udvikle fagets indhold, men det kan blandt andet komme til at indeholde elementer af it-sikkerhed og etik samt viden om netværk, algoritmer, programmering og mønstergenkendelse - alt i alt: Gøre eleverne i stand til at forstå og udnytte teknologiens muligheder kreativt.

»Det her handler ikke om at alle i fremtiden skal blive it-udviklere, men om at alle børn får dyppet tæerne og får en grundlæggende forståelse af teknologien som byggesten i vores samfund,« siger ministeren.

Forsøget skal for eksempel klarlægge, om it-undervisningen skal samles i et konkret it-fag, ved at integrere it i eksisterende fag eller i en kombination af de to.

Regeringens nye it-ambition: Alle børn skal lære at kode

Planerne skal drøftes nærmere med både elever, lærere og forældre og ikke mindst i folkeskoleforligskredsen i Folketinget, understreger Merete Riisager, som håber på bred politisk opbakning til at klæde eleverne bedre på til at mestre fremtidens teknologi.

Men det tyder på, at ministeren har gjort regning uden vært.

Forligs- og støttepartiet Dansk Folkeparti er ikke umiddelbart klar til at gøre teknologiforståelse obligatorisk. Et valgfag i 7.-9.-klasserne kan være fint, men ikke mere end det, lyder det fra folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF).

Forslaget:
  • Regeringen vil gøre undervisning i teknologiforståelse obligatorisk i folkeskolen.
  • I første omgang skal der gennemføres et forsøg over tre skoleår med gradvis optrapning af indsatsen fra august 2018.

Tre hovedmodeller skal afprøves:

1) Et selvstændigt fag i teknologiforståelse fra 1. til 9. klasse.

2) En kombination, hvor teknologiforståelse integreres i udvalgte eksisterende fag på tidlige klassetrin, og hvor der etableres et selvstændigt fag på senere klassetrin.

3) En mulighed hvor emnet teknologiforståelse styrkes i ca. 2-4 eksisterende fag.

Regeringen afsætter 68 mio. til forsøgsordningen, som tænkes rullet ud på 40-50 skoler.

En ekspertgruppe på ca. 15 medlemmer nedsættes snarest og skal komme med input og udvikle fagets indhold.

Formandskabet består af professor Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitets Institut for Kommunikation og Kultur samt Michael E. Caspersen, direktør for It-Vest, som er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem SDU, AAU og AU.

Kilde: Undervisnings-ministeriet

»Indtil videre mener vi ikke, at man skal lave et nyt fag. Det er der simpelthen ikke plads til,« siger han og beskriver kodning som et modefænomen lige nu.

Han er samtidig skuffet over, at Merete Riisager ikke har orienteret DF nærmere om forslaget på forhånd.

»Det ville have tjent formålet, hvis ministeren havde snakket lidt med sit støtteparti og præsenteret planerne, inden hun meldte noget ud,« siger han.

Hos organisationerne Dansk Erhverv og Danske Skoleelever er der ellers stor begejstring for regeringens planer.

»Det vigtigste for os er ikke hvordan, teknologiforståelse kommer ind i undervisningen, men at det kommer ind, fordi det er et emne, som fylder en større og større del af vores liv,« siger elevernes formand, Jakob Bonde Nielsen.

Dansk Erhvervs uddannelseschef Claus Rosenkrands Olsen deler analysen. It-forståelse er en højt efterspurgt kompetence i både erhvervslivet og samfundet generelt, og efterspørgslen vil kun vokse i fremtiden, påpeger han:

»Vi har brug for at langt flere unge fatter interesse for hele det digitale og teknologiske område. Det er helt afgørende, at børn og unge bliver præsenteret for, hvad der inde bag iPad'ens glatte overflade,« siger han og giver derfor Merete Riisagers udspil en stor tommelfinger opad.

»Hvis man forstår digitalisering og mestrer det digitale sprog, så åbner der sig nogle helt nye muligheder, som er meget væsentlige ikke bare i fremtiden men også på det nuværende arbejdsmarked,« siger Claus Rosenkrands Olsen.

Riisager lægger op til, at de lærere, som skal stå for undervisningen, får løbende efteruddannelse og holder sig opdateret på udviklingen, så undervisningen er opdateret. På sigt skal der også ændres på selve læreruddannelsen, men så langt rækker planerne endnu ikke.

»Der skal følges op med en digital efteruddannelse af lærerne, så man ikke kun har fysisk efteruddannelse men også digital. Det er for mig tvingende nødvendigt, når vi når til den endelige implementering,« siger hun.

Det er endnu ikke fastlagt hvilken undervisning der må vige pladsen for at gøre plads til den nye, men netop dét spørgsmål vil der sandsynligvis være uenighed om, forudser Merete Riisager.

»Det er altid en udfordring at få lagt puslespillet, når man indtænker nye fagelementer i skolen, men skoledagene er blevet så lange, at det må være muligt at finde plads,« siger hun.

Hvad vil være dit forslag til, hvad der skal skrues ned for?

»Det har jeg ikke noget oplæg til endnu,« svarer ministeren og peger på, at første opgave er at udforme selve forsøgsordningen.

Det vil ske med hjælp fra en ekspertgruppe på ca. 15 medlemmer med professor Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet og direktør for It-vest Michael E. Caspersen i spidsen.

De første input til Undervisningsministeriet skal ligge klar 12. marts, mens den endelige afrapportering efter planen skal ske sidst i oktober.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Det er ikke et mål, at flere skal i folkeskolen

Jens-Kristian Lütken
Det er noget helt særligt dansk, at det brede flertal af befolkningen har råd til at vælge frit mellem folkeskolen eller et privat tilbud.

Blog: 10 sandheder om folkeskolen

Lars Boje Mathiesen
Så ramte et nyt skoleår. Her er 10 ting, som mange partier ikke vil indrømme.
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her