VLAK-partierne er enige: DF sagde reelt nej til et paradigmeskifte

Dansk Folkeparti bestrider det, men ifølge de tre regeringspartier Venstre, Liberal Alliance og De Konservative er der ikke noget at rafle om: Regeringen var klar til at levere det »paradigmeskifte« i udlændingepolitikken, der var DF’s modkrav for at gå med til »ambitiøse« skattelettelser.

Efter forhandlingernes sammenbrud har DF-toppen hævdet, at regeringen aldrig var klar til at imødekomme kravet.

Men fra de tre regeringspartier lyder der andre toner.

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen er ikke i tvivl om, at regeringens tilbud til støttepartiet var af gennemgribende karakter:

»Jeg synes nu nok, at der var substans i det, som regeringen kom med ved forhandlingsbordet. Jeg sad selv med derinde og kunne ikke genkende billedet af, at regeringen bare sagde nej til alting,« siger han uden dog at ville udtale sig konkret om forhandlingsforslagene.

Jyllands-Posten kan i dag løfte sløret for et fortroligt aftaleudkast, som regeringen tilbød Dansk Folkeparti under forhandlingerne. Et udkast, som regeringen selv betegner som »et egentligt paradigmeskifte i forhold til, hvordan samfundet møder de flygtninge, der har brug for beskyttelse som følge af en særlig alvorlig situation i hjemlandet.«

Udspillet indeholdt en række forslag herunder hele tre, hvor regeringen selv indrømmede, at der var en »procesrisiko« − altså en fare for, at Danmark ville blive dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for konventionsbrud.

Liberal Alliances politiske ordfører Christina Egelund deler opfattelsen af, at tilbuddet til DF reelt var et paradigmeskifte.

»I Liberal Alliance forhandler vi aldrig for sjov, og vi er parate til at levere på det, der forhandles om. Udover det synes jeg, vi har talt historie og proces længe nok − mit blik er nu rettet mod 2018 og de forhandlinger, der venter forude,« skriver hun i en kommentar til Jyllands-Posten.

Også De Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard mener, at regeringen var klar til levere det »paradigmeskift« i forhold til flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, som DF krævede.

»Jeg synes helt klart, at det var et paradigmeskifte, men jeg har også fuld forståelse for, at der kan være forskellige opfattelser af, hvad det ord betyder,« siger hun og understreger, at Konservative meget gerne forhandler videre med DF.

»Der er masser af de ting, som lå på bordet i december, som vi kan arbejde videre med og som jeg håber vi kan nå til enighed om. Det må vi drøfte med Dansk Folkeparti her i det nye år,« siger hun.

Som bekendt brød forhandlingerne sammen, og der kom ingen aftale ud af bestræbelserne.

I januar afmonterede Lars Løkke Rasmussen så sammenkoblingen mellem skat og udlændinge, men i december var regeringen altså klar til at gå ganske langt på udlændingeområdet for at få DF med til skattelettelser.

Forslagene er altså ikke smidt i skraldespanden bare fordi forhandlingerne nu er blevet skilt ad, bekræfter også Jakob Ellemann-Jensen:

»Vi ønsker sådan set stadig at drøfte de her ting. Så det håber jeg, at vi kan gøre,« siger han.

Klinger det ikke lidt hult, når Løkke udadtil besynger Danmarks internationale forpligtelser, men inde i forhandlingslokalet er villig til at gå endog meget langt?

»Det synes jeg nu ikke. Vi mener, at de internationale forpligtelser, som Danmark har tilsluttet sig, har en værdi. Dels i sig selv og dels tilslutningen til dem. Danmark er et retskaffent land, man kan regne med. Det skal vi holde fast i, og derfor må man ikke kunne sætte spørgsmålstegn ved vores overholdelse af international lov og ret,« siger Ellemann-Jensen og fortsætter:

»Når det er sagt, så ved vi jo, at vores tolkning af konventionerne til tider kan være lidt vidtgående, og at der måske - ifølge for eksempel Institut for Menneskerettigheder - er plads til en lidt bredere udnyttelse af de regler og rammer. Så der er fortsat en spillebane, hvor vi stadig vil være inden for gældende lov og ret.«

DF-formand Kristian Thulesen Dahl mener imidlertid ikke, at stramninger ville have den ønskede effekt i virkeligheden.

»Vi spurgte juristerne, hvad de her forslag ville betyde rent praktisk, og hvor meget der ville blive blokeret af internationale konventioner. Det kunne vi ikke få svar på,« siger han i dagens Jyllands-Posten, hvor han også hæfter sig ved, at det var regeringen − ikke DF − der afbrød forhandlingerne forrige tirsdag.

Partiets udlændingeordfører Martin Henriksen er bestemt heller ikke enig i, at regeringens tilbud var vidtgående nok. Som han i dag skriver på Facebook:

»Hvis der havde været tale om et reelt paradigmeskift, hvor vi for alvor begyndte at sende flygtninge hjem, så havde Dansk Folkeparti slået til. Det, der var på bordet var slet ikke nok. Hvis regeringen oprigtigt ønsker at hjemsende flygtninge, så brug dog kræfterne på det i stedet for det der pjat i Jyllands-Posten.«