Interview: »Jeg har en romantiker siddende inde i mig, og jeg kan ikke bære, at alle dør til sidst«

Hvorfor skriver du?

»Du kan lige så godt spørge mig, hvorfor jeg trækker vejret. Det er en fuldstændig naturlig, intuitiv, instinktiv ting for mig at gøre – og jeg har altid gjort det. Allerede inden jeg lærte alfabetet, fyldte jeg hæfter med små kruseduller.«

Hvor skriver du bedst?

»I mit sommerhus på Sjællands Odde. Der er ro og fokus og natur, som betyder virkelig meget for mig. Den har en beroligende effekt, den er healende. Og det, jeg godt kan lide ved naturen, er, at den ikke mener noget om mig. Jeg skal ikke præstere noget i den. Træerne er ligeglade med, hvordan jeg ser ud, og om jeg får gode eller dårlige anmeldelser. Den er der bare.«

Hvilken del af processen – fra første tanke til udgivelse – er sjovest?

»I begyndelsen af skriveprocessen er der sådan en honeymoonfase, hvor man har fået en idé, som man så går og hygger sig med. Det er sådan en skøn fase, hvor jeg køber store notesbøger, A3-mapper og wide boards – alt er stadig åbent, der er ingen forpligtelser. Jeg er glad og lykkelig, har alle mulige forestillinger om, hvor godt det her bliver. Senere kommer det svære arbejde med at udvikle karaktererne og finde ud af, om motoren i historien er stærk nok til at få dig over alle dramaturgiens bjergkæder.«

Er din bog skrevet på inspiration eller fast arbejde?

»Fast arbejde. Udråbstegn! Udråbstegn! Udråbstegn!«

Hvad er den bedste sætning, du har skrevet?

»Der er en sætning, jeg tænker tilbage på med stor glæde. Den er i min bog ”Kongemordet”, der handler om politik og magtkampe. Jeg skriver om Christiansborg i weekenden: ”Christiansborg henligger tilsyneladende fredeligt denne søndag som en rottweiler i en hundekurv”.«

Hvilken bog vil du anbefale andre at læse?

»Det er ikke én, men flere – nemlig Elena Ferrantes bøger fra Napoli. De har været en meget stor oplevelse og inspiration.«

Hvordan har du det med happy ends?

»Jeg har jo en svaghed for lykkelige slutninger. Jeg kan ikke lave unhappy ends, det er umuligt for mig. Jeg har en romantiker siddende inde i mig, og jeg kan ikke bære, at alle dør til sidst eller sådan noget i den stil. Da jeg skrev bogen om min far ”Knud, den store”, så dør han jo til sidst, men så alligevel bliver det lidt happy, for vi forsoner os der til sidst.«