Vi har kun omkring 5 pct. chance for at undgå "alvorlig" global opvarmning

»De optimistiske scenarier er meget usandsynlige. Vi er nærmere grænsen, end vi tror,« lyder advarslen fra en ledende forsker.

Artiklens øverste billede
Det mest realistiske er, at opvarmningen i år 2100 kommer til at ligge omkring 3,2 grader over temperaturen før industrialiseringen, konkluderer et nyt stort studie ledet af den anerkendte statistiker Adrian Raftery fra University of Washington. Foto: Martin Meissner/AP

Vi ved, at en global temperaturstigning på to grader celcius vil få konsekvenser for både planter, dyr og mennesker.

Alligevel ser det ud til, at vi er godt på vej til en endnu større stigning. Der er nemlig kun omkring 5 pct. chance for, at vi holder os under en sådan temperaturstigning, hvilket ellers blev erklæret som målsætningen ved klimatopmødet COP21 i Paris, og som over en bred kam bliver betragtet som den grænse, hvorefter klimaforandringerne bliver »alvorlige« for menneskeheden.

Det mest realistiske er, at opvarmningen i år 2100 kommer til at ligge omkring 3,2 grader over temperaturen før industrialiseringen, konkluderer et nyt stort studie ledet af den anerkendte statistiker Adrian Raftery fra University of Washington.

Studiet, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change, viser, at selv om fremtiden ser meget usikker ud, er der ikke den store sandsynlighed for, at de optimistiske scenarier for fremtiden holder. 

»Vores analyse ligger i tråd med tidligere estimater, men vi har også fundet ud af, at de mest optimistiske scenarier er meget usandsynlige. Vi er nærmere grænsen, end vi tror,« siger Adrian Raftery til Washington Post.

Heldigvis viser tallene også, at de allermest dystre estimater på helt op mod 6 graders stigning heller ikke er realistiske, såfremt den nuværende udvikling i drivhusgas-udledningerne fortsætter.

Klimaforskere er enige om, at kloden lige nu bliver varmet op, og at menneskelig udledning af drivhusgasser påvirker jordens klima og dermed vejret og økosystemerne. Men hvor meget den bliver opvarmet, og hvor hurtigt det kommer til at gå - samt hvad konsekvenserne bliver - er genstand for diskussion.

En anden undersøgelse, der er publiceret i samme udgave af Nature, maler ifølge The Independent et lige så dystert billede: Selv om vi fra i morgen stoppede al udledning af fossile brændsler, vil temperaturen i 2100 stadig stige med over 1,3 grader.

Drivhusgasser lagres nemlig i atmosfæren, så de eksisterende udledninger vil være længe om at forsvinde.

De mere optimistiske eksperter på området har givet udtryk for, at de håber på en hurtig og pludselig omstilling, som i løbet af de næste få år vil betyde en drastisk nedgang i verdens udledning af drivhusgasser.

Men det tror Adrian Raftery ikke helt på.

»Det er muligt, at fremtiden vil tegne sig markant anderledes, og at der vil komme et sådant stort fremskridt, men baseret på det tilgængelige data vil det nok være for optimistisk at tro,« siger han til Washington Post.

En stigning på to grader vil ifølge FN's klimapanel betyde vandmangel og længere perioder med tørke i de varmeste egne af verden, f.eks. i Mellemøsten og Nordafrika. Andre steder på kloden, f.eks. i det nordlige Europa, vil der komme mere voldsomt vejr og længere perioder med kraftig nedbør.

Det vil betyde, at dyr- og plantearter må omstille sig eller uddø, og millioner af mennesker vil blive drevet på flugt.

Adrian Raftery og de øvrige forskeres studie benytter data fra 1960-2010 og kan i sin helhed læses online på Nature.com (kræver abonnement). Her kan du også læse, hvilke statistiske metoder de har benyttet for at komme frem til konklusionerne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.