Fortsæt til indhold
Viden

Det betaler sig at give lokale penge for ikke at fælde regnskoven

Uganda har halveret skovhugst med kontroversiel metode.

Regnskoven svinder stille og roligt ind, og det skyldes ikke kun ulovlig træhugst organiseret af gemene kriminelle. Mange steder er det nemlig lokale jordejere, der, for at gøre plads til landbrugsdyrkning, rydder et mindre stykke skov.

Langt de fleste er fattige bønder uden andre muligheder, og derfor introducerede Costa Rica i 1997 en kontroversiel løsning. De betalte ganske enkelt jordejerne for ikke at fælde træerne – en metode der efterfølgende har bredt sig til Uganda, Mexico, Bolivia og Honduras.

Hidtil har ingen vidst, hvad den reelle effekt var; om de mange betalinger rent faktisk holdt folk fra at fælde træerne. Men det var altså kun indtil, et hold forskere fra Northwestern University fredag udgav et studie, der viser, at metoden giver rigtig god mening.

For at undersøge sagen rejste de til den skovrige del af det vestlige Uganda, der er hjem til en større bestand af truede chimpanser. I området lå 120 landsbyer, og af dem begyndte forskerne sammen med to ngo’er at betale halvdelen for ikke at fælde skoven – de andre ikke modtog så meget som en krone.

To år efter tog forskerne igen tilbage, og resultatet var slående. Træfældningen i de landsbyer, der blev betalt, var reduceret til under det halve. Og prisen? Ja, hver jordejer fik i gennemsnit 362 kr. om året, og i alt blev 132.000 kr. udbetalt.

»Det er magien i det her. Det er nok penge til, at jordejerne får en grund til ikke at fælde træerne, men samtidig er det billigt nok til, at de rige lande kan betale det,« siger Seema Jayachandran, professor ved Northwestern University, til The Atlantic.

Mængden af skov faldt med 9,1 pct. de steder, hvor jordejerne ikke blev betalt, mens kun 4,2 pct. af træerne forsvandt i områder, hvis ejeren fik penge for at lade dem stå.