Blodprøve kan afsløre din risiko for lungekræft

Din risiko for at udvikle lungekræft kan nu bestemmes på baggrund af en blodprøve. Ved at holde ekstra øje med personer med forhøjet risiko, kan man komme sygdommen i forkøbet og sænke antallet af dødsfald som følge af lungekræft.

Artiklens øverste billede
Skader på DNA'et øger risikoen for lungekræft. Nu kan forskere måle på skaderne og vurdere risikoen. Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at rygere og eksrygere har højere risiko for at få lungekræft end gennemsnitsbefolkningen.

Dog har nogle rygere og eksrygere endnu højere risiko for at få lungekræft, og nu har danske forskere fundet en metode til at finde ud af, hvem der har den højeste risiko. Det skriver Videnskab.dk.

Forskningsresultatet betyder, at man forhåbentlig fremover vil kunne tage en blodprøve fra folk og finde ud af, om de er i højrisikogruppen for at få lungekræft. Denne patientgruppe kan man efterfølgende overvåge regelmæssigt med blandt andet CT-skanninger af lungerne for dermed at kunne fange et eventuelt tilfælde af kræft i de tidlige stadier.

Det giver et mere præcist resultat end de hidtidige metoder, for eksempel spørgeskemaer, og det kan på sigt redde menneskeliv.

»Vi kan nu komme med et meget mere præcist bud på, hvor stor risiko en patient har for at udvikle lungekræft, end vi kan med de metoder, som vi benytter i dag. Dermed kan vi målrette lungecancerscreeninger mod de rygere og eksrygere, der reelt har meget høj risiko for at udvikle sygdommen,« fortæller professor og overlæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital Stig Bojesen, der er en af forskerne bag studiet, til Videnskab.dk.

Læs også: Festrygere tror ikke, rygning skader dem

Rygning ændrer på generne

Baggrunden for det nye studie er de skader, som rygning forårsager på DNA’et.

Blandt rygere sker der nogle grundlæggende ændringer i DNA’et, såkaldte methyleringer, hvor forskellige molekyler sætter sig fast på eller slipper arvemassen og enten gør, at generne kommer mere eller mindre til udtryk.

Methylering kan så at sige slukke eller tænde for generne, men det har ikke betydning for det DNA, vi giver videre til vores børn.

Forskere har i en rum tid vidst, at rygning kan lave denne type ændrede methyleringer af genet AHRR (Aryl-Hydrocarbon Receptor Repressor), som kan kobles direkte til risikoen for at få lungekræft. Det vil sige, at jo mindre methyleret genet er, des højere er risikoen for at udvikle sygdommen.

Derfor kan læger ifølge Stig Bojesen bruge methyleringen af AHRR i risikovurderingen af rygere og eksrygere.

»Vi kan i en simpel blodprøve undersøge for methyleringsgraden af AHRR, og det fortæller os noget om personens risiko for at få lungekræft,« forklarer han.

Læs også: Mors rygning under graviditeten ændrer barnets DNA

Methylering bør indgå i risikovurdering

Stig Bojesen foreslår, at man fremover bruger graden af methylering af AHRR i en vurdering af rygere og eksrygeres risiko for at få lungekræft.

Læs også: Vaccine mod rygning er lige om hjørnet

Gruppen med det mindst methylerede AHRR kan ifølge forskeren være relevant af følge med regelmæssige CT-skanninger for at fange sygdommen tidligt.

»Vi ved, at skanninger af lungerne hos højrisikorygere mærkbart kan reducere antallet af folk, som dør af lungekræft. Her kommer vi med et forslag til, hvordan man kan sætte fokus på den gruppe rygere og eksrygere, der er i størst risiko og derfor bør følges tættere. Dette skal dog først undersøges grundigt,« siger Stig Bojesen til Videnskab.dk.

Få flere perspektiver på den nye opdagelse og læs, hvad Kræftens Bekæmpelse synes om den, på Videnskab.dk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.