En tikkende bombe: Gigantiske solstorme kan ramme Jorden hvert 1.000 år
Voldsomme eksplosioner på andre stjerner ude i rummet giver normalt vores egen sols udbrud baghjul. Men nu har danske forskere fundet ud af, at Solen faktisk også har potentiale til at udspy de såkaldte 'superflares' - og vil gøre det med ca. 1.000 års mellemrum.
Udbrud fra Solens overflade er relativt hyppige hændelser. I de fleste tilfælde mærker vi her på Jorden ikke andet til udbruddene end lidt flot nordlys i ny og næ, men de større af slagsen kan have mere alvorlige følger.
Soludbrud er voldsomme eksplosioner, som slynger enorme mængder plasma ud i rummet fra Solens atmosfære, og når de rammer Jordens atmosfære, kan det blandt andet resultere i ødelagte satellitter og strømsvigt.
Læs også: Se et soludbrud helt tæt på
Men i virkeligheden er disse udbrud bagateller, når man sammenligner dem med de gigantiske eksplosioner, der finder sted på andre stjerner ude i rummet. De såkaldte ’superflares’ kan være op mod 10.000 gange større end det til dato største, observerede soludbrud mod Jorden fra vores egen stjerne.
Nu viser ny, danskledet forskning, at vores egen sol sandsynligvis også er i stand til at danne de kraftige superflares. Den viser også, at et sådant superflare vil finde sted engang hvert 1.000 år – formentlig med ødelæggende konsekvenser til følge, fortæller hovedforfatteren på studiet.
»Vi ved, at når der kommer de her elektriske partikler fra Solen, ødelægger de ozonlaget. Det er blevet foreslået, at den største storm, vi kender til, ledte til en reduktion i ozonlaget på fem procent. Men når man kommer op på de her niveauer, er der ikke rigtig nogen, der ved, hvad der vil ske,« siger lektor Christoffer Karoff fra Institut for Fysik og Astronomi og Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet til Videnskab.dk.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature Communications.
Læs også: Blog: Så galt kan det gå, hvis satellitterne en dag sætter ud
Det var den britiske astronom Richard Carrington, der i 1859 blev vidne til det første – og indtil videre største – soludbrud, der nogensinde er observeret her på Jorden. Store dele af datidens telegrafnet brød sammen, og iskerneboringer antyder, at selv Jordens beskyttende ozonlag blev beskadiget.
Begivenheden er senere blevet kendt som Carrington-stormen – og den repræsenter skrækeksemplet på, hvor voldsom en solstorm kan være.
I 2015 antydede et dansk-svensk studie dog, at Carrington-stormen måske slet ikke er worst case scenario. Forskerne konkluderede ud fra målinger af træringe, at Jorden for mere end 1.000 år siden blev ramt af to solstorme, som var mindst fem gange kraftigere end nogen anden solstorm, der er blevet målt af instrumenter.
Det nye studie bakker op om denne konklusion – ved at måle magnetfelter på superflare-stjerner, som minder om Solen, nåede forskerne frem til, at Solens magnetfelt er kraftigt nok til at danne et ’lille’ superflare. Det svarer til 100 gange Carrington-stormen.
»Vi havde bestemt ikke forventet at finde superflare-stjerner med lige så svage magnetfelter som Solens. Dette åbner muligheden for, at Solen også kunne skabe en superflare, og det er en meget skræmmende tanke,« siger Christoffer Karoff til Videnskab.dk.
Læs også: Astronomer finder mystisk varmt område på super-Jord
Studiet får rosende ord med på vejen af forsker emeritus ved Danmarks Meteorologiske Institut, civilingeniør Peter Stauning, som ikke selv har haft fingrene i det.
»Jeg synes, at det er en flot og meget indsigtsfuld artikel,« siger Peter Stauning, som forsker i rumvejr – det gælder blandt andet Solens opførsel og Jordens påvirkning.
»Det er helt sikkert, at det vil have nogle meget ubehagelige virkninger her på Jorden, hvis Solen sender en ekstraordinært voldsom solstorm i vores retning. Skrækscenariet er, at hundredvis af højspændingstransformere går til – der kan være 10 års leveringstid, så hvis der sker skader på dem, kan det få rigtig store konsekvenser for os her på Jorden.«
Peter Stauning fortæller, at der vil være nogle umiddelbare konsekvenser af en meget voldsom solstorm, mens andre problemstillinger først vil vise sig på den lidt længere bane.
Og han understreger, at mange lande ikke er forberedte på de rigtig store hændelser, som kan lave ulykker på højspændingsnettet og få systemer til enten at falde midlertidigt sammen eller brænde helt ud.
Det kan du læse meget mere om i artiklen på Videnskab.dk.