Battle på idéer: Her kommer retfærdigheden fra

Den vestlige verdens retssystem, og dermed vores forståelse af retfærdighed, ville have set markant anderledes ud i dag, hvis det ikke var for ”Romerretten”. Derfor er romerretten ifølge Mathias Hein Jessen, der er Ph.D.-studerende i idéhistorie ved Aarhus Universitet, et naturligt bud på ”Verdens bedste idé”.

»”Romerretten” er uden tvivl blandt verdens bedste idéer, fordi den danner grundlaget for vestlig retstænkning. Men den er faktisk en relativt overset idé, fordi den indeholder en samling af helt grundlæggende samfundsmæssige idéer, som vi i nutidens samfund tager for givet,« siger Mathias Hein Jessen.

Romerretten er et samlet værk af love og skrifter fra det gamle Rom, som blev udgivet af den byzantinske kejser Justinian i årene 530-535. Romerretten blev senere døbt ”Corpus Juris Civilis” og indeholdt blandt andet love om ejendom, privatejendom, frihed og slaveri. Hele den vestlige verdens forståelse for retfærdighed er altså baseret på en række specifikke skrifter fra det gamle Rom.

»Mange af de helt afgørende kategorier for vores moderne samfund stammer fra Romerretten og vi anser dem i dag som objektive principper, men der er faktisk tale om en meget specifik måde at se retfærdighed på. Det er ikke en selvfølgelig, at vi forstår retfærdighed, som vi gør i dag,« siger Mathias Hein Jessen.

Skabte det moderne universitet

Romerretten har ikke kun haft en enorm indflydelse på, hvordan det vestlige samfund og retssystem har udviklet sig. Den har også været med til at grundlægge det moderne universitet.

Dokumenterne, som udgør Romerretten, blev genfundet i Middelalderen, hvor en gruppe undervisere og studerende fra Bologna, satte sig for at studere dem, hvilket førte til grundlæggelsen af universitet i Bologna i 1088, som i dag anses som værende verdens ældste universitet.