Hvordan beregnes kuldeindekset?

Hvordan har man udregnet ”kuldeindekset”? Hvis man udsætter forskellige mennesker for forskellig vindpåvirkning, vil det da give et subjektivt svar på ”chill-faktoren”.

Hilsen Bjørn Pedersen, Ballerup

Newton har talt med meteorolog Jesper Eriksen fra Danmarks Meteorologiske Institut:

»Udregningen af kuldeindekset eller wind chill har en lang historie, og der er flere forskellige måder at udregne det på. I Danmark følger vi de officielle, men lidt forældede, anbefalinger fra World Meteorological Organization (WMO), der hører under FN.

Det kuldeindeks, vi bruger i Danmark, var oprindeligt tænkt som et overslag på, hvor hurtigt menneskekroppen afkøles, når den udsættes for vind og kulde, og det er først senere, at vi er begyndt at omtale kuldeindekset som et mål for den ”følte temperatur”. Indekset tager udgangspunkt i en metode, der blev anvendt af Paul Allman Siple og Charles F. Passel under deres ekspeditioner i Antarktis i 1939. De ønskede et mål for, hvornår vinden var farlig for mandskabet og hejste en plasticflaske med vand op ved siden af vindmåleren og registrerede, hvor hurtigt vandet i flasken frøs til is. Jo mere blæst jo hurtigere blev varmen transporteret væk fra vandet i flasken, og jo hurtigere frøs vandet til is. På den baggrund kunne de lave en tabel for, hvordan frysehastigheden varierede med vindhastigheden og brugte dette som pejlemærke for menneskekroppens varmetab.

Det kuldeindeks, vi bruger i Danmark i dag, er baseret på nyere eksperimenter, men princippet er det samme som forsøget på Antarktis: Man måler, hvor hurtigt varmeafgivelse i vand sker ved en given temperatur og vindhastighed, gentager målingerne for et stort antal temperaturer og vindhastigheder, og således har man en oversigt, der viser, at varmeafgivelsen fra en flaske vand ved en lufttemperatur på 0 grader og en vindhastighed på 10 m/s er lige så hurtig som varmeafgivelsen ved en temperatur på -15 grader og meget svag vind. Selv om menneskekroppens afkøling er mere kompliceret end afkøling af vand, så bruger vi kuldeindekset til at sige, at en temperatur på 0 grader med en vindhastighed på 10 m/s føles, som om luften er -15 grader.

I 2001 forsøgte en gruppe canadiske og amerikanske forskere at forbedre det nuværende kuldeindeks ved at placere en stor gruppe testpersoner i en vindtunnel, udsætte dem for forskellige vind- og temperaturforhold og måle, hvordan temperaturen i deres ansigt blev påvirket. Herpå kunne de udregne, hvordan en gennemsnitsperson bliver afkølet og lave et kuldeindeks, der er mere retvisende. Det nye kuldeindeks benyttes i USA, Canada og Storbritannien og bliver formentlig også snart godkendt i WMO og dermed indført i Danmark.«