Nyt kræft-missil fra Norge vækker opsigt

Et nyt molekyle dræber øjeblikkeligt kræftceller og skaber immunitet mod sygdommen i dyr.

Artiklens øverste billede
Medikamentet er allerede ved at blive testet på 14 norske kræftpatienter, og de næste to år kommer 80 forsøgspersoner fra Norge, Belgien og Storbritannien til at stifte bekendtskab med dets eventuelle virkninger.

Norske forskere har udviklet et kræftmedikament med særlige egenskaber, som vækker international opsigt.

Der er tilsyneladende tale om et supermolekyle, som dræber kræftceller i løbet af få minutter og skaber immunitet mod sygdommen i dyr.

Resultaterne er så lovende, at produktet nu skal testes på kræftpatienter i Norge, Belgien og Storbritannien.

Det skriver den norske avis VG.

Immunterapi

Metoden hører til under den såkaldte immunterapi, som er en behandling af kræftsygdommes påvirkning af immunsystemets reaktioner.

Behandlingsformen spås at blive et vigtigt alternativ eller supplement i fremtiden til de mere traditionelle metoder såsom kirurgi og strålebehandling.

Det er selskabet Lytix Biopharma i Tromsø, som står bag udviklingen af molekylet, der har fået navnet LTX-315.

Medikamentet er blevet testet i forsøg med dyr af kræftforsker Ketil André Camilio ved Universitet i Tromsø.

Han sprøjtede stoffet ind i mus med en af de mest aggressive former for hudkræft, mens andre kræftsyge mus fik indsprøjtet en saltvandsopløsning.

Svulst kollapsede

”Hos musene, som ikke fik behandling, så vi, at svulsten voksede aggressivt. Hos musene, som fik medikamentet, så vi, at svulsten kollapsede efter blot få dage. Ca. 80 pct. blev raske eller fri for hudsvulster,” siger kræftforskeren til VG.

Hudsvulster er afgrænsede knuder i huden fremkaldt ved lokaliseret vækst af hudens væv. Svulsterne er oftest godartede, men kan være ondartede i form af hudkræft.

Stigningen i forekomsten af denne form for kræft er foruroligende.

Forskerne håber derfor på, at de har udviklet et middel, som kan bekæmpe denne og andre kræftformer.

Optimismen bobler, fordi forskerne fra Tromsø og Oslos Universitetssygehus også har dokumenteret, at LTX-315 animerer kroppen til at selv at identificere og udrydde kræftcellerne.

Beskyttelse mod kræftceller

Samtidig blev der skabt en immunrespons mod de kræftformer, som dyrene blev udsat for.

”Vi injicerede på ny kræftceller i dyr, som tidligere var blevet kureret, men det lykkedes ikke at etablere nye kræfttumorer. Musene havde udviklet en beskyttelse mod disse kræftceller,” siger Ketil André Camilio.

LTX-315 er også blevet testet på dyr med andre kræftlidelser, og her har resultaterne ligeledes være opmuntrende.

”Opnår man samme resultater på mennesker, så kan dette blive en universel kræftvaccine,” siger Gunnar Kvalheim, leder for afdelingen for celleterapi ved OUS/Radiumhospitalet i Oslo, til VG.

Medikamentet er allerede ved at blive testet på 14 norske kræftpatienter, og de næste to år kommer 80 forsøgspersoner fra Norge, Belgien og Storbritannien til at stifte bekendtskab med dets eventuelle virkninger.

Lytix Biopharma samarbejder blandt andet med forskere fra National Cancer Institute i USA og det franske Institut Gustave Roussy, som er en af Europas førende kræftforskningsinstitutioner.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.