Afstemning: Er disse opdagelser virkelig så ubetydelige?
Nordlys og frøhjerter er kommet skidt fra start i JP's store afstemning om alle tiders største opdagelse. Har du stemt?
LINK: Deltag i afstemningen her og få en gratis e-bog
Indtil videre taler læsernes stemmer deres tydelige sprog.
Tre naturvidenskabelige opdagelser - om frøhjerter, nordlys og radioastronomi - interesserer læserne så lidt, at de i skrivende stund ikke har modtaget en eneste stemme i Jyllands-Postens store afstemning om de 50 største opdagelser.
Men er de tre opdagelser virkelig så ubetydelige?
Frøhjerter og hjernekemi
Eksperimenter med bankende frøhjerter viste i 1921, hvordan nerver sender signaler til organerne. Frøhjerterne viste sig første gang i den tyske fysiolog Otte Loewis drømmeverden, men da han senere afprøvede forsøgene i virkeligheden, fandt han en helt ny viden om hjernens grundlæggende funktioner.
Det viste sig nemlig, at nerver frigiver et kemisk signalstof i hjernen, når de stimuleres.
Opdagelsen er bl.a. grunden til, at vi i dag ved, hvordan belønningscentret giver lyst til sex og god mad, og hvorfor nogen bliver ludomaner, alkoholmisbrugere og afhængige af slik. Indtil de berømte frøhjerteforsøg vidste man stort set intet om den mystiske menneskelige hjerne.
Nordlysets gåde
Det forunderlige polarlys har siden Oldtiden været en ubrydelig gåde for sine mange iagttagere. Forsøget på at forklare det himmelske fænomen har budt på alt fra teorier om guddommelige signaler og magnetiske uddunstninger.
Lige indtil i 1925, da den canadiske fysikprofessor John McLennan - eller rettere hans unge assistent Gordon Shrum - løste mysteriet. Det skete ved, at assistenten undrede sig over en mistænkelig lighed mellem den grønne farve i spektrallinjerne på himlen og en usædvanlig form for forurenet helium, som kun findes i den øvre atmosfære.
Radioastronomiens barndom
I dag er det svært at forestille sig en astronomi uden radiobølger. Det var astronomerne imidlertid længe om at tage til sig. Allerede i 1931 revolutionerede en nysgerrig radioingeniør, Karl Guthe Jansky, nemlig astronomien ved et tilfælde. Og det uden at videnskaben løftede så meget som et øjenbryn.
Opdagelsen skete, da Jansky i 1931 rettede sit store antenneanlæg mod himlen for at finde ud af, hvorfor langdistancesamtaler blev forstyrret af en svag støj. Det viste sig, at støjen kom fra radiobølger fra Mælkevejen.
Først i 1950’erne fik astronomerne øjnene op for radioingeniørens opdagelse. Han nåede derfor ikke at blive anerkendt, mens han levede, eller at se sit nyanlagte forskningsområde udfoldet.
LINK: Gå til temasitet her