Babylons hængende haver lå slet ikke i Babylon
I ny bog placerer Oxford-forsker Babylons hængende haver langt fra Babylon i byen Nineve og tilskriver dem en helt anden bygherre i et andet århundrede end hidtil troet.
Babylons hængende haver er en af Antikkens store mysterier. Som det eneste af de syv antikke verdensvidundere er forskere fortsat i tvivl om, hvorvidt haverne rent faktisk har eksisteret.
Trods ihærdig søgen er der nemlig aldrig fundet spor af haverne i området, hvor den legendariske babylonske hovedstad lå mellem floderne Tigris og Eufrat syd for Bagdad.