Boom i satellitter kan skabe kaos og true kritisk infrastruktur på Jorden

I størstedelen af menneskehedens historie har himmelrummet over os været uopnåeligt territorium.

Men på få generationer er atmosfæren omkring Jorden gået fra stort set tom til fyldt med satellitter.

For nylig skrev det amerikanske videnskabsmagasin Yale Environment 360, at der sidste år blev sendt et rekordstort antal objekter ud i rummet.

Udviklingen har fået flere forskere til at pege på nye risici i det stigende antal satellitter, der samler sig over planeten, skriver magasinet.

Den tætte trafik i rummet får også lederen af Space Tech Center på Aalborg Universitet, Israel Leyva Mayorga, til at sætte spørgsmålstegn ved, om der er plads til flere.

»Der er altid risiko for kollisioner. Men risikoen kommer til at stige markant i de kommende år,« siger lektor Israel Leyva Mayorga i en pressemeddelelse.

Han peger på, at satellitter i dag betegnes som kritisk infrastruktur for vores moderne samfund på Jorden.

Nedbrud kan derfor få konsekvenser for klimaovervågning, vejrudsigter, navigation, katastrofevarsling og alt andet, som vi bruger satellitter til, lyder det.

Men opsendelsen af satellitter ser næppe ud til at gå i stå.

Flere internationale medier skriver sågar om et nyt rumkapløb mellem verdensmagterne USA, Kina og Rusland, der har ambitiøse planer om at sende mennesker tilbage til Månen, som skal bruges som afsæt for mere udforskning af rummet.

Russerne var først

Den første satellit, den russiske Sputnik 1, blev opsendt i oktober 1957.

Siden har mennesket sendt massevis af satellitter ud i rummet. Og i dag er der ca. 14.000 aktive satellitter i kredsløb om Jorden.

Det antal vil stige voldsomt frem mod 2040, vurderer Israel Leyva Mayorga.

Udviklingen er bl.a. drevet af virksomheden SpaceX, der er blevet den amerikanske rumadministration Nasas største partner i forbindelse med opsendelser.

SpaceX er stiftet af Elon Musk, der er verdens rigeste person. Han driver et vidtforgrenet netværk af selskaber inden for alt fra elbiler, rummet og satellitter til kunstig intelligens og sociale medier.

Musk drømmer bl.a. om at kolonisere Mars og bygge en by på Månen.

Ifølge lederen af Space Tech Center på Aalborg Universitet har SpaceX alene planer om at opsende 42.000 satellitter inden 2040. Kina har planer om tre konstellationer på 38.000 satellitter.

I alt ligger der ansøgninger om opsendelse af en mio. satellitter hos FN’s International Telecommunication Union.

Israel Leyva Mayorga forklarer, at antallet af ansøgninger plejer at være højere end det faktiske antal, der bliver sendt op.

»Så det er svært at lave et præcist estimat. Men der er ingen tvivl om, at der er markant flere satellitter på vej, og at risikoen for sammenstød stiger,« siger han.

Masser af rumskrot

Lektoren har lavet en grov beregning, der viser, at der teoretisk set er plads til ca. 260.000 satellitter omkring Jorden, hvis de er organiseret, så de ligger med 200 kilometer mellem hinanden.

Men det inkluderer ikke opsendelse og de kredsløb, hvor risikoen for kollisioner er højest.

»Det reelle tal bør være langt mindre og tættere på 100.000,« siger Israel Leyva Mayorga og peger på den såkaldte Kessler-effekt som den største risiko.

Den beskriver et scenarie, hvor mængden af rumskrot i lavt kredsløb bliver så høj, at kollisioner mellem objekter skaber endnu mere skrot, hvilket udløser en dominoeffekt af yderligere kollisioner.

Lektoren peger derfor på, at der skal skabes nye satellitkonstellationer, så man har det mindst mulige antal satellitter.

»Og så skal vi planlægge opsendelse og kredsløb af gamle satellitter efter mere bæredygtige tilgange,« lyder det.