Dansk studie af tropefugles evolution kan hjælpe med at redde truede arter

Ny Guinea nord for Australien er verdens største tropiske ø. Den er fyldt med skov og bjerge.

Og når man som biolog, der forsker i fuglearter, står der i felten, begynder tankerne at flyve rundt, fortæller Knud Andreas Jønsson, lektor i biologi ved Københavns Universitet: Hvor kommer fuglene fra, og hvordan tilpasser de sig?

Den lille fjer af en undren bliver hurtigt til endnu flere spørgsmål. For hvordan opstår nye fuglearter egentlig? I lavlandet eller i højlandet? Og hvordan kommer fuglene fra en bjergtop til en anden? Flyver de bare derover? De har jo trods alt vinger.

»Men det gør de faktisk ikke, kan vi se, efter vi har sat satellitsendere på fuglene,« siger Knud Andreas Jønsson. Han står bag et studie, der er publiceret i tidsskriftet Nature Communications sammen med kolleger fra Københavns Universitet, skriver Videnskab.dk.

»De bliver inden for en kilometer. Det er jo ikke trækfugle, der flyver fra kontinent til kontinent med jævne mellemrum.«

Og det er et ”megaspændende” fund, mener Einar Eg Nielsen, professor og forskningskoordinator i populationsgenetik ved DTU Aqua.

»Det er vigtigt for at forstå naturen, og hvordan den hænger sammen,« siger Einar Eg Nielsen, der ikke er en del af studiet, men som har læst det igennem for Videnskab.dk.

»Hvis vi ikke forstår de processer, så forstår vi ikke, hvordan naturen er skruet sammen, og hvordan vi skal bevare biodiversiteten.«

Læs også: Gigantisk udregning: Der lever 50 milliarder fugle i verden

Lang diskussion, hvordan fuglearter opstår

I fugleforskerkredse er det længe blevet diskuteret, hvordan nye arter på bjerge opstår. Nogle mener, at fugle sagtens kan flyve over på det andet bjerg, mens andre mener, at det gør de ikke.

Efter utallige feltture til Ny Guinea har Knud Andreas Jønsson sammen med sine forskerkolleger fra Københavns Universitet nu lagt endnu en brik til puslespillet.

Ifølge deres studier tyder det på, at fugle i bjergområder – hvor langt de fleste af verdens arter lever – er flyttet fra lavlandet og længere og længere op i bjergene gennem evolutionen.

Og jo højere oppe, jo flere forskellige fuglearter.

»Arter kommer fra lavlandet og bevæger sig op i højlandet i løbet af mange millioner år,« siger Knud Andreas Jønsson.

I gennemsnit findes en fugleart i nogle få millioner år, før den uddør. Og jo mindre bestanden er, jo mere sårbar er den, og jo større risiko har den for at uddø.

Læs også: Islandsk fortidsfugl kan lære os, hvordan vi skal løse biodiversitetskrisen

Global opvarmning truer de gamle arter

»Vores analyser viser, at de arter, der lever på bjergtoppene, er 5-10 millioner år gamle. Det er altså de ældste og mest specialiserede arter, der sidder deroppe i 3-4 km højde og samtidig i små bestande. Klimaforandringer kan så accelerere processen, så disse gamle arter vil uddø hurtigere. Det vil formentlig også blive en konsekvens af nutidens globale opvarmning,« siger Knud Andreas Jønsson.

Ifølge Knud Andreas Jønsson kan det nye studie måske give anledning til en højere prioritering af højlandsfuglene i bevaringsarbejdet.

»Vi er meget optagede af at bevare lavlandsregnskoven, der er udsat, fordi den bliver fældet for at gøre plads til oliepalmeplantager. Men de mest specielle arter, når vi taler om genetisk diversitet og om at bevare det, de sidder i stor andel højt oppe i bjergene.«

Der er ingen tvivl om, at højlandsfuglearterne er de mest udsatte over for global opvarmning. Og når det har taget millioner af år at få dem opbygget, og de er meget genetisk forskellige på de enkelte bjergtoppe, bør man overveje at gøre noget ekstra for at bevare dem, mener Knud Andreas Jønsson.

Læs også: Forskere: Sådan kan Danmark modvirke den sjette masseuddøen

Gør os klogere på biodiversiteten

Studiet kan også lære os noget om, hvordan biodiversitet er fordelt på Jorden, hvordan den er blevet dannet, og hvordan den ændrer sig over tid.

»Selvfølgelig kan man sige, at det altid er et spørgsmål om, hvad vi skal bevare. Men det er interessant, at man ved noget om, hvor arterne dannes og samles, og hvor de mest specielle er,« siger Knud Andreas Jønsson.

»Vi vil jo gerne vide mere om, hvordan det hele hænger sammen,« tilføjer han.

Her er det dog vigtigt at tilføje, at der er store forskelle på, hvordan de her processer virker forskellige steder i verden. Det er ikke nødvendigvis det samme, der gør sig gældende i Sydamerika og Afrika som på de indonesiske øer, Knud Andreas Jønsson har besøgt så mange gange.