Fortsæt til indhold
Viden

Studie: Ny type mental træning styrker pårørende til personer med psykisk sygdom

Pårørende til personer med psykisk sygdom trænes i at vise omsorg uden selv at få det dårligt i et nyt forløb, der blandt andet indebærer meditation.

Anne Ringgaard

»Må jeg opleve lykke. Må jeg være fri for den lidelse, jeg oplever nu. Må mine kære opleve lykke og være fri for lidelse.«

Pårørende til personer med psykisk sygdom, som følger et otteugers kursus, hvor de mediterer dagligt, mens de i stilhed gentager fraser som de ovenstående, har mindre angst, depression og stress end pårørende, der ikke mediterer, viser et videnskabeligt forsøg, som netop er offentliggjort. Det skriver Videnskab.dk.

Kurset med meditation er det første forløb i Danmark, der har en dokumenteret virkning på pårørendes mentale helbred.

»Mange pårørende til psykisk syge bliver stressede og udbrændte, fordi de prøver at fikse problemerne. De føler, at de skal sørge for, at deres barn eller forælder har det godt,« siger forskeren bag forsøget Nanja Holland Hansen fra Center for Mindfulness på Aarhus Universitet.

»Men ofte handler de i en tilstand af frygt, vrede, skam og håbløshed. Op mod 50 pct. af de pårørende til psykisk syge bliver selv syge af den belastning, de er udsat for. Men der er meget få tilbud til dem, og hidtil har ingen videnskabelige forsøg fundet effekt af det, der bliver udbudt,« siger hun.

Ud over meditation består Nanja Holland Hansens forløb af to timers ugentlig undervisning, hvor kursisterne lærer principperne bag metoden, som kaldes compassion-træning. Hendes forsøg med metoden er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift JAMA.

Læs også: Hvad sker der i hjernen, når man mediterer?

Kursister fik det bedre

I forsøget blev 161 pårørende, som selv havde meldt sig til at være med, tilfældigt inddelt i to grupper:

  • En gruppe fik compassion-kurset, hvor de en gang om ugen blev undervist i teknikkerne og mødte andre pårørende. Kursisterne blev opfordret til at meditere i mindst 20 minutter dagligt.
  • De øvrige pårørende – kontrolgruppen – stod på venteliste til kurset.

Før og efter målte forskerne forsøgsdeltagernes symptomer på angst, depression og stress ved hjælp af anerkendte skalaer.

De pårørende, der mediterede og deltog i compassion-forløbet, havde i gennemsnit markant færre symptomer end dem, der stod på venteliste.

Seks måneder senere havde kursisterne stadig færre symptomer.

Læs også: Ny forskning bekræfter: Meditation gavner hjerne og helbred

Man kan ikke fikse sygdommen

Formålet med compassion-træningen er ifølge Nanja Holland Hansen, at de pårørende lærer at rumme svære følelser, så de »kan lytte omsorgsfuldt og være i smerten uden at handle på den«.

»De pårørende lærer at acceptere lidelsen og møde den med venlighed i stedet for at vende sig væk,« siger Nanja Holland Hansen og fortsætter:

»Man kan ikke fikse, at ens barn har autisme eller er selvmordstruet, eller at ens mor har demens. Man kan ikke ændre på sygdommen, men man kan ændre den måde, man relaterer til den på.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk