Nye tal: Polerne smelter, men hvad betyder det for temperaturstigningerne?

Det er efterhånden velbeskrevet, at isen omkring Arktis smelter med foruroligende hast.

Men hvad kigger vi ind i temperaturmæssigt set, hvis Arktis og Vestantarktis bliver isfrie i fremtiden? Det har en række forskere ved Tysklands Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK) nu sat tal på i et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Communications. Det skriver Videnskab.dk.

I studiet har forskerne modelleret, i hvor høj grad en total afsmeltning af bjerggletsjere den grønlandske Indlandsis, det vestlige Antarktis og den arktiske havis i sommertiden vil bidrage til den globale opvarmning.

Og konklusionen er klar: I et varmere klima, hvor isen vil være helt væk, vil en afsmeltning af de fire områder bidrage med en temperaturstigning på 0,43 grader – og det er oven i de stigninger, som vi allerede kigger ind i.

Læs også: »State of the art«-studie: I 12.000 år er Indlandsisen ikke smeltet så hurtigt som i dette århundrede

Beregningen er lavet ud fra de nuværende niveauer af CO₂ i atmosfæren, hvilket cirka ligger på 400 andele pr. million. Det er et udtryk for antallet af CO₂-molekyler for hver million luftmolekyler, og det tal er steget støt de seneste årtier.

Professor Peter Langen har læst studiet for Videnskab.dk og peger ligeledes på, at studiet som noget nyt sætter tal på, hvad en fremtid uden is vil betyde for de globale temperaturstigninger. »Det er en udmærket artikel og en solid brug af metode til at sætte tal på, hvordan forskellige dele af kryosfæren vil bidrage til de globale temperaturstigninger i fremtiden i et scenarie, hvor isen er forsvundet,« siger Peter Langen, der professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Læs også: Danmark står for skud, når isen på Antarktis smelter - og det gør den hurtigt

Det er imidlertid svært at koble studiet direkte til opvarmningen i det indeværende århundrede, påpeger forskeren. »Det skyldes, at de omtrent 0,2 graders opvarmning, som et tab af den arktiske sommerhavis vil bidrage med, allerede er medregnet i de fleste globale temperaturfremskrivninger, mens bidragene fra Indlandsisen og den Vestantarktiske Iskappe ligger meget længere ude i fremtiden,« forklarer professoren.

Det er således vigtigt at få med, at hverken Indlandsisen eller isen på Vestantarktis vil være væk i morgen eller i 2100, men afsmeltningen vil strække sig over tusinder af år. Anderledes ser det imidlertid set det ud for den arktiske havis, hvor DMI netop har meldt ud, at havisen ved Arktis er på vej til at sætte bundrekord for oktober, hvilket betyder, at det går langsomt med tilvæksten af ny is. Derudover vil en afsmeltning af Arktis i sommerperioderne presse temperaturen op.