En computer har tygget 500.000 studier igennem for at finde løsninger på verdens sultproblemer
”Svarene” præsenteres i 10 nye studier. Studierne er dog en anelse overfladiske, mener danske forskere.
Det ville normalt have taget halvandet til tre år for et forskerhold at læse og analysere de omkring en halv million videnskabelige artikler og rapporter, der findes om sult og hungersnød.
Nu har en computer gjort det på et par måneder.
På baggrund af turbolæsningen har flere forskerhold nu spyttet hele 10 studier ud, der alle sætter fingeren på, hvor de største udfordringer og muligheder findes i kampen for at løse verdens sultproblemer. Det skriver Videnskab.dk.
Det er den internationale forskersammenslutning Ceres 2030, der består af 78 forskere fra 23 lande, der står bag de 10 studier, der netop er udgivet i flere af Natures søstertidsskrifter.
I studierne bliver der blandt andet sat fokus på:
- At medlemskab i lokale bondeorganisationer ser ud til at være den bedste måde for småbønder at tjene penge gennem landbrug.
- At der mangler forskning, der kan hjælpe med at løse problemer med vandforsyninger blandt småbønder i lav- og mellemindkomstlande, hvoraf næsten 80 pct. er bosat i tørområder.
- Hvordan man bedst skaber incitament blandt småbønder til at dyrke bæredygtigt landbrug.
Læs også: Hvordan påvirker coronapandemien kampen for at opnå FN’s verdensmål?
Fint med fokus, men lidt for ”amerikansk”
Det lyder meget imponerende med internationale forskersammenslutninger, en gennemtrawling af 500.000 artikler og 10 spritnye studier, men projektet er ikke noget, der får professor i afgrødevidenskab på Københavns Universitet Kristian Thorup-Kristensen til at falde bagover af begejstring:
»Overordnet er projektet jo meget godt, og det pinpointer nogle forskellige problemstillinger, men det er ikke så meget afgørende nyt i det, som jeg ser det,« siger han.
Kristian Thorup-Kristensen tilføjer, at man skal være opmærksom på, at den store gennemtrawling fokuserer på småbønderne i landområder i Asien, Afrika og Sydamerika, men at sultproblemet også findes mange andre steder i verden – ikke mindst blandt den fattige bybefolkning.
Det er ikke noget problem, men det er en vigtigt at være bevidst om, understreger professoren.
Læs også: Når kvinder i Afrika får en uddannelse, slår de et slag for kampen mod overbefolkning
Løsninger skal findes i samarbejde med lokale
Men vi løser i sidste ende ikke sultproblemerne fra et lokale i København eller gennem avancerede computerberegninger, tilføjer Kristian Thorup-Kristensen.
Det handler om at skabe ny viden og erfaring sammen med de lokale bønder og give dem medbestemmelse, så de ikke bare får »nogle standardløsninger fra Vesten, der ikke passer ind i det konkrete samfund«, lyder det fra Esbern Friis-Hansen, seniorforsker i bæredygtig udvikling, naturlige ressourcer og regeringsførelse på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Hvis man vil løse udfordringerne med vandforsyning i tørområder, handler det altså om at gå i dialog med småbønderne i eksempelvis Tchad, blive klogere på deres erfaringer og deres behov og ikke bare pege på, at der skal laves mere ny forskning.
Der er ingen snuptagsløsninger på, hvordan man gør det, men kunsten er eksempelvis at navigere uden om korrupte magthavere, at gøre bønderne uafhængige af nødhjælp på sigt og at få dem til at købe og dyrke lokalt.