Forskere: »Ja, der findes strukturel racisme i Danmark«

To forskere forklarer i artiklen, hvad strukturel racisme er, og hvordan den kan komme til udtryk.

Artiklens øverste billede
Black Lives Matter-bevægelsen og samtalen om strukturel racisme har fået vind i sejlene efter drabet på Georg Floyd. Men hvad er strukturel racisme egentlig? Foto: Oli Scarff/AFP

Racisme-debatten er blusset op i hele verden, inklusiv Danmark.

Hundredtusindvis af mennesker været på gaden til demonstrationer i hele verden. Statuer af slavehandlere og koloni-herrer er blevet nedlagt og kastet i floden. Og hele "racisme-spørgsmålet" er selvfølgelig blevet diskuteret i medierne – også herhjemme.

Og ifølge danske diskriminationsforskere findes der strukturel racisme i Danmark. Det skriver Videnskab.dk.

»Selvfølgelig findes strukturel racisme i Danmark, selvom den ikke er lige så udtalt som i USA. I USA er historien anderledes, og det er en helt anden boldgade, men der findes strukturel diskrimination på baggrund af race i Danmark,« siger Mira Skadegård, der forsker i strukturel diskrimination og er postdoc ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

Det, der er med strukturel racisme, er imidlertid, at den ofte findes i det skjulte, i samfundets store ubevidste jeg. Det gør den, fordi den er opbygget over lang, lang tid, hvilket har fået den til at virke helt normal, forklarer Mira Skadegård.

Læs også: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Derfor kommer den strukturelle racisme også ofte først til syne, når forskere eller andre begynder at lede efter den eller påpege, at den findes.

Det kan man eksempelvis gøre ved at se på statistikkerne, og gør man det, så er svaret på, hvorvidt strukturel racisme findes i Danmark, endda et klart og rungende ‘ja’ ifølge Mira Skadegård.

Et andet sted, forskere finder den strukturelle racisme, er i sproget og kulturproduktionen, hvor det bugner med fordomsfulde fortællinger om forskellige racer.

Læs også: Lærere stoppede med at diskriminere Yousef, da de fik mindre arbejdsbyrde

»Det kan vi se i skolebøger, salmer, i medierne og i de film, der bliver produceret, hvor repræsentationen af minoriteter er negativ og ofte fastlåst i et stereotypt billede. Det ses også i vores hverdagssprog, hvor vi aldrig kan tale om et individ som dansker, hvis personen ikke er hvid, selvom personens familie måske har boet her i fire generationer,« tilføjer Mira Skadegård.

Mira Skadegård står selv bag en videnskabelig artikel fra 2017, der udpensler dilemmaet i det, som hun kalder for "velmenende diskrimination eller racisme" i Danmark.

I artiklen viser hun, hvordan flere minoriteter oplever det som diskriminerende og ekskluderende, når der eksempelvis (af nysgerrighed eller god vilje) bliver spurgt ind til, »hvorvidt man er adopteret?«, eller »hvor ens forældre kommer fra?«.



»Det er jo velmenende, når man spørger om det, men når en person bliver spurgt om det igen og igen, måske flere gange på én dag eller én uge, så opbygger det sig til at føles som en strukturel diskrimination, som personen bliver fastlåst i,« forklarer Mira Skadegård.

Én ting, man kan tænke sig, er, at diskriminations- og racismeforskeres arbejde jo netop består af at lede efter racismen. Ligesom en forsker i økonomisk ulighed er en mester i at opspore alle de steder i samfundet, hvor der er… ja, økonomisk ulighed.

Læs også: Vindmøller skaber vrede på Facebook – hvordan kan de få medvind?

Er der en risiko for at stirre sig blind på racismen som årsagen til alle samfundets problemer?

Det er den gamle videnskabelige sang om korrelation og kausalitet: Hvornår kan det påvises, at det er racisme - og ikke 100 andre faktorer - der er forklaringen på, at ikke-vestlige indvandrere har sværere ved at finde job for eksempel?

»Selvfølgelig spiller det socio-økonomiske forhold også en rolle, og det er rigtig svært at skille ad, hvornår noget skyldes dårlige sociale og økonomiske forhold, og hvornår noget skyldes racediskrimination. Men vi bliver nødt til at anerkende racediskrimination som en del af årsagen,« siger Rikke Andreassen, professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen