Fund i Grønland peger på, hvor Jordens vand og guld kommer fra

Undersøgelser af det sjældne grundstof ruthenium giver ny indsigt i Jordens forhistorie.

Artiklens øverste billede
Danske forskere har gjort opdagelsen ved at undersøge nogle af verdens ældste bjergarter i Grønland. Foto: Stine Rasmussen

Har du nogensinde tænkt over, hvor al Jordens vand kommer fra? Og funderer du nogensinde over, hvordan Jorden så ud for milliarder af år siden? 

Forskere er netop kommet nærmere svar på den slags spørgsmål ved at undersøge nogle af verdens ældste bjergarter i Grønland. Det skriver Videnskab.dk.

I bjergene nær Nuuk har en gruppe danske og udenlandske forskere fundet en helt unik variant af grundstoffet ruthenium, der er over 3,9 milliarder gammel. 

Vand kom sandsynligvis til Jorden på samme tid som det fundne grundstof, viser forskernes analyser, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

»Ruthenium isotopsignaturen i disse grønlandske bjergarter er helt unik og stammer fra tiden, før Jorden blev bombarderet af meteorer. Bjergene har formentlig befundet sig 30 kilometer under Jordens overflade og er derfor ikke blevet berørt af de kosmiske sammenstød. Det lader til, at Nuuk-området er et unikt fragment af vores tidlige planet, som er blevet bevaret.«

Læs også: »Chokerende«: Geologer finder materiale ældre end Månen

Det fortæller adjunkt ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet Kristoffer Szilas, da Videnskab.dk fanger ham på telefonen til en snak om det nye studie, som han selv er medforfatter på.

Alt guld og platin kom til Jorden med meteorer

Jorden blev oprindeligt dannet af meteorisk materiale, som lå tæt på Solen - fra Mars og indefter - og som nu ikke findes mere, fordi Solen har opslugt dem, hvilket det nye studie også bekræfter.

De grundstoffer, der kom til Jorden med meteorerne, havde for manges vedkommende en isotop-signatur, som ikke findes på Jordens overflade i dag. 

Efterfølgende blev Jorden bombarderet af meteorer med en helt anden isotop-signatur, og det er dén, som forskerne ser, når de kratter i Jordens klipper i dag. 

»Hvis ikke Jorden var blevet bombarderet med meteorer, havde alt guld og platin på Jorden befundet sig i Jordens kerne, men selve tilstedeværelsen af guld og platin på Jordens overflade understøtter teorien om, hvordan disse ædelmetaller og også vandet kom til Jorden,« siger Kristoffer Szilas.

Unik ruthenium-isotop-signatur i grønlandske klipper

Og så kommer vi til ruthenium.

Problemet med ruthenium har nemlig været, at grundstoffet ikke matchede isotopsignaturen fra meteorerne, hvilket som sagt var en torn i øjet på fortalerne for teorien for vandets ophav på Jorden.

I det nye studie har forskerne derfor undersøgt en lang række gamle bjergarter og lavet komplicerede ruthenium-undersøgelser på dem.

Ruthenium overalt på Jorden har præcis den samme isotop-signatur, men da forskerne undersøgte bjergarter fra gamle grønlandske klipper ud for Nuuk, fandt de noget, som fik deres øjne til at spærre sig op:

En afvigelse.

Læs også: Utrolig video: Forskere kortlægger Grønlands rejse gennem 100 millioner år

Forskerne havde fundet ruthenium med en helt unik isotopsignatur. Analyser viste, at grundstoffet stammede fra tiden, før meteorer bombarderede Jorden.

Fund passer som hånd i handske

Ruthenium-afvigelsen gjorde, at forskerne kunne få lukket den såkaldte massebalance, som Kristoffer Szilas udtrykker det.

Når man kombinerer ruthenium-isotopværdierne fra den tidlige Jord med ruthenium-isotopværdierne fra meteorerne fra den ydre del af Solsystemet, får man nemlig lige præcis den isotop-sammensætning, som findes overalt på Jorden i dag - altså lige bortset fra omkring Nuuk i Grønland.

Det er en meget stærk indikator for, at ruthenium sammen med vand kom til Jorden med meteorerne for over 3,9 milliarder år siden.

»Nu ved vi, at den oprindelige jordklode bestod af noget andet materiale, end man hidtil har antaget, og vi har et fysisk bevis på, at teorien omkring oprindelsen af alt vand på Jorden fra den ydre del af Solsystemet passer,« siger Kristoffer Szilas.

Kristoffer Szilas fortæller, at fremadrettet vil forskerne forsøge at åbne mere op for det vindue, som de har fået ind til Jordens forhistorie, før den blev overdænget med meteorer for cirka 3,9 milliarder år siden.

»Dét, vi vil gøre nu, er blandt andet at se, om vi kan bestemme en præcis alder for disse bjergarter. Desuden vil vi forsøge at finde lignende isotop-anomalier for andre grundstoffer, eksempelvis krom, jern og nikkel, i de samme gamle bjergarter i Grønland,« forklarer Kristoffer Szilas.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.