Forsker: Hvis insekterne forsvinder, vil det få katastrofale følger for menneskets overlevelse

Den nyeste undersøgelse er kun ét i rækken af studier, som har peget på, at insekterne går en grum fremtid i møde.

Artiklens øverste billede
Sommerfugle er en af de grupper af insekter, som er mest truede. Også vårfluer og biller er udsatte. Arkivfoto: Marjorie Miller/AP

Et omfattende studie har i denne uge vist, at verdens insekter er i hastig tilbagegang. Og medmindre den udvikling bliver vendt, vil langt de fleste insekter være fortid om blot 100 år.

Den nyeste undersøgelse er kun ét i rækken af studier, som har peget på, at insekterne går en grum fremtid i møde, og flere forskere er enige om, at insekternes massedød er et alvorligt problem, som mennesket bør tage hånd om.

»Beviserne er alle sammen entydige. Det bør være en kæmpe bekymring for os alle sammen, for insekter er hjertet i enhver fødekæde, de bestøver langt størstedelen af plantearter, holder jorden sund, genbruger næringsstoffer, holder skadedyr nede og meget mere. Elsk dem eller had dem, vi mennesker kan ikke overleve uden insekter,« siger Dave Goulson, der er professor i biologi ved University of Sussex, og som i årevis har forsket i insekter, men som ikke er en del af det nye studie, til BBC.

Forskerne peger i undersøgelsen på, at kilderne til insekt-døden er mangel på levesteder, intensivt landbrug med stor brug af pesticider, samt temperaturstigningerne på grund af klimaforandringerne. Meget tyder på, at antallet af insekter begyndte at dykke voldsomt i 1950'erne, og i de seneste to årtier har nået »et alarmerende niveau«.

Forsvinder insekterne, vil alle de dyr, som lever af insekter, også dø. Og når økosystemer på den måde kollapser, får det konsekvenser for menneskeheden, siger Francisco Sánchez-Bayo, som er en af forskerne bag studiet, til The Guardian.

»Hvis vi ikke formår at standse tabet af insekter, vil det være en katastrofe for både planetens økosystemer og for menneskets overlevelse,« siger han og tilføjer, at han med det voldsomme sprogbrug vil få folk til at indse, at det er alvor.

Et lille antal arter, som kan tilpasse sig de nye forhold, vil ifølge forskerne overleve - eksempelvis har en art humlebier udviklet tolerance over for pesticider - men det vil ikke gøre nogen forskel for verdens økosystemer, som er afhængige af mange forskellige arter af insekter, lyder konklusionen.

Præcist hvordan en verden uden insekter vil se ud, har forskerne ikke givet et entydigt svar på. Det står dog klart, at fødevareproduktionen, som vi kender den i dag, ikke vil være mulig at opretholde. Ifølge Illustreret Videnskab bestøver bierne omkring 70 af de 100 plantearter, der brødføder ca. 90 pct. af jordens befolkning. Derfor vil manglen på bier have store konsekvenser for vores mad.

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet, er dog uenig med de udenlandske forskere i, at mennesket er afhængig af insekter for at overleve.

»Jeg synes, det er trist, at alle synes, det interessante perspektiv på insektkrisen er, om vi nu selv dør. For nej, det gør vi ikke. Hold nu op. Men prøv at høre. Vi er ved at fjerne alt andet liv her på Jorden. Det er da vildt sørgeligt,« siger han til DR Viden.

En tidligere undersøgelse fra Tyskland peger på, at det ikke hjælper stort at holde arealer i nærheden af landbrug frie for pesticider, da sprøjtemidler lader til at påvirke insekter også i beskyttede naturområder.

Sprøjtemidlernene neonikotinoider, som EU har forbudt, men som danske landmænd kan søge dispensation for at få lov til at bruge, regnes ifølge Francisco Sánchez-Bayo for at være blandt de største syndere.

Ifølge FN-organisationen FAO bliver omkring 11 pct. af jordens landoverflade brugt til afgrøder. I Danmark er næsten to tredjedele af landet dyrket af landbruget. Heraf er knap 10 pct. af arealet økologiske afgrøder.

Den gode nyhed, siger biolog Dave Goulson til BBC, er, at der langt ude i fremtiden formentlig vil være udviklet en myriade af nye arter til at erstatte de arter, som er uddøde. Den dårlige nyhed er, at mennesket ikke vil være der til at opleve det.

Hele studiet, som er skrevet af forskere fra to australske universiteter og et kinesisk universitet, kan læses her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.