Fortsæt til indhold
Viden

Dansk studie: Spredning af flygtninge kan skade integrationen

Spredningsloven skal sikre, at der ikke bor for mange flygtninge i større byer og udsatte boligområder – men den geografiske spredning kan faktisk gøre det sværere for flygtningene at finde fodfæste.

Marie Barse

Siden 1999 er nytilkomne flygtninge blevet spredt ud i alle landets kommuner for at sikre bedre integration og undgå ghettodannelse.

Men spredningen kan gøre det sværere for flygtningene at finde sig til rette i Danmark, viser en ny ph.d.-afhandling. Det skriver Videnskab.dk.

I studiet har Ditte Shapiro fra Roskilde Universitet fulgt fem syriske familier, som fik asyl i Danmark.

Hun ville undersøge, hvordan familier håndterer at flygte fra krig, overleve i transitlande, krydse Middelhavet og finde fodfæste i en dansk kommune.

I halvandet år har hun fulgt familierne – først på asylcentre og senere i deres nye dagligdag i en dansk kommune. Hendes analyser viser, at samarbejde og skabelse af relationer med andre flygtninge var omdrejningspunktet for, at familierne kunne opretholde deres liv under flugten og på asylcentre.

»Under flugten var familierne gode til at skabe nye relationer med andre mennesker på flugt og samarbejde med hinanden i familien,« fortæller ph.d. fra Institut for Teknologi og Mennesker på Roskilde Universitet, Ditte Shapiro, til Videnskab.dk.

Læs også: Data: Her er europæernes præferencer for asylansøgere

Mistede socialt sammenhold i Danmark

På den måde formåede de at opretholde familiens liv igennem to år, inden de kom til Danmark.

Men de strategier blev sat ud af kraft, da familierne kom til Danmark. Her blev de flyttet rundt mellem asylcentre, spredt ud i mindre byer, hvor de havde svært ved at få kontakt med lokale borgere. Nogle familier blev sågar splittet op.

»Det, jeg så, når jeg var sammen med familierne på asylcentrene, var, at de løbende lærte nye mennesker at kende. De blev modtaget af andre syriske familier, og både forældre og børn fik nye venner. Det er svært, når man bor på et asylcenter, og naboen, som har hjulpet og støttet en, pludselig er væk, fordi familien er blevet flyttet til et andet asylcenter,« siger Ditte Shapiro.

Læs også: Se de seks gådefulde spor i Danmark, som arkæologer ikke kan forklare

Studie bakkes op af kolleger

Ditte Shapiros studie sætter fokus på et reelt problem, siger antropolog Birgitte Romme Larsen, der er postdoc på Saxo Instituttet på Københavns Universitet.

Hun forsker i naboskab mellem flygtninge og danske lokalsamfund, og i sin ph.d. fra 2011 fulgte hun igennem et år fem flygtningefamilier.

»Noget af det, jeg selv fandt, var, hvordan de nyankomne flygtningefamilier, som klarede sig bedst lokalt, i den forstand at der opstod færre misforståelser med lokale naboer og indbyggere. Det var dem, der allerede havde noget betroet familie i landet, som havde været her længere, og som kunne fortælle dem om usagte normer og indforståede hverdagsrutiner her i Danmark,« siger Birgitte Romme Larsen til Videnskab.dk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk