Sydhavets danske sømænd
Et stykke kulørt og næsten glemt stykke danmarkshistorie gemmer sig i Sydhavet de danske sømænd, der skabte sig et liv som handelsrejsende mellem øerne i Stillehavet.
Langs den australske østkyst og blandt Stillehavets øer huserede i midten af forrige århundrede en række danske tradere handelsrejsende til skibs hvoraf enkelte blev landskendte eller berygtede i hele Australien.
Fælles for dem var, at de forstod at gebærde sig mellem Ny Guineas kannibaler, høvdingene i ø-rigerne og det australske fastland og langt de fleste af dem stammede fra fattige kår, der indgød dem med eventyrlyst. Tradernes del af danmarkshistorien er en anelse blakket.
»Med alskens billigt kram om nødvendigt spædet op med rom, forsøgte de at tiltuske sig værdifulde varer, som duftende sandeltræ og velsmagende tørret søpølse, begge beregnet for det kinesiske marked. Ikke helt ufortjent har disse tradere fra århundredets første halvdel fået et ilde ry. Forhenværende hvalfangere og bortrømte sømænds handelsmoral var så temmelig amoralsk, især når modparten var en farvet undermåler,« skriver forfatteren Erik Helmer Pedersen i sin bog Pionererne.
Forfatteren til bogen Danske Pionerer i Stillehavet fra 1944, Bent Rosenkilde Nielsen, fattede interesse for de danske skæbner i Stillehavet, da han på en sydhavsø mødte en mr. Russel, der på flydende dansk tilbød ham en drink. Han begyndte at samle på danskerne med de mærkværdige livsforløb.
Der var Kong Faiu af Wuvulu, Edvard C. A Nielsen konge af Tigerfolket på øen Wuvulu, der i årevis var blevet regeret af en despot. Der var skomagersønnen Christian Kaad fra Sønderborg, der efter 12 år på Kinafarten, gik i land på Fijiøerne i 1876. Han fyldte sine laster med copra, som han tiltuskede sig for vækkeure, knive, tekstiler og rom. Han skabte sig et lille handelsimperium med flere skonnerter, som hans traders sejlede med.
Konge på sydhavsø
Christian Kaad giftede sig med en høvdingedatter på øen Levuka og fik sønnen Rudolph, som han tog med hjem og efterlod i Sønderborgs realskole. En anden stor handelsrejsende i Stillehavet var Peter Hansen fra Rudkøbing, der i en periode var konge af sydhavsøen Witu.
»Det fortælles, at han som en sand orientalsk fyrste havde samlet et helt harem på Witu,« skriver B. Rosenkilde Nielsen i bogen Danske Pionerer på Stillehavet om Peter Hansen, der var så berømt i Stillehavet, at han engang modtog et brev fra Europa med adressen: Peter Hansen, Stillehavet. Han levede et liv i sus og dus , til han blev afsat af fremmede tropper, da Første Verdenskrig forstyrrede idyllen.
German Harry
Den mest kendte danske sydhavstrader bærer i mange beretninger det misvisende navn German Harry. Han stammede fra Varde-egnen og var døbt Jeppe Søren Christensen. Hans dødsattest viser, at han døde af cancer i Sydney i 1912. En svensk Sydney-beboer Rolf C. Søderblom har researchet historien om den herostratisk berømte dansker, der løb hjemmefra som ganske ung, stak til søs, shanghajede sømænd i London, smuglede opium, gemte sig i den peruanske marine og skabte sin formue ved at opkøbe og ribbe strandede skibsvrag, sejle passagerer mellem Ny Guinea og Australien og handle med ulovlige perler.
Desuden skulle han, ifølge sin ven forfatteren O.M. Børup Sørensen, være den første, der dykkede ned til skibsvraget Quetta. Han fandt efter sigende en pengeskat i det berømte vrag i Torres Strædet en skibskatastrofe, hvor 160 passager druknede i løbet af få minutter. Danskeren skulle også have udpeget det bedste sted at grundlægge byen Cairns i Queensland.
Rolf C. Søderblom skrev en artikel om German Harry til lokalavisen Scandinavian Herald, hvori han fik afprøvet sandheden i nogle af historierne om German Harrys eventyrlige liv. Cairns blev grundlagt før German Harrys ekspedition nordpå, og fundet af en historisk kanon på et vrag, der skulle have medført store overskrifter i Sydneys aviser, er en skrøne. Der var heller ikke store nekrologer på avisernes forsider, da han døde.
Sandt er det derimod, at danskeren var en driftig trader med en personlighed, der gjorde indtryk på de folk, han omgav sig med. Eksempelvis den tidligere generalkonsul i Sydney L.W Marcker, der plejede at holde sydhavstraderens perler for ham i en flaske, når han var på havet.
Jeppe Søren Christensen ligger begravet i grav no. 158 section B på South Head kirkegården Waverly.
»Han blev jordet på søveteranerens kirkegård helt ude på South Head, hvor man i stormfulde nætter kan høre Stillehavets bølger larme mod klipperne. Det rette sted for en mand som Harry, der hele sit liv havde elsket søen højere end noget andet,« slutter vennen O.M. Børup Sørensen sin bog med titlen Den sidste sydhavstrader.
Graven er i færd med at blive sløjfet. Dermed er endnu et minde om de danske sømænd på jagt efter lykken langt hjemmefra på vej ind i glemslen.