De udødelige vingummibamser

Koralhavet

Hvis mennesket lignede et bjørnedyr, ville vi være ukuelige og kloden overbefolket. Vi ville kunne fryses ned til minus 273 grader og vågne op igen, når vi blev varmet op. Vi ville kunne tørre ind i mange år og live op, når nogen hældte vand på os. Vi ville på det nærmeste være udødelige.

For selv om bjørnedyrene er mikroskopiske væsener på mellem 0,08 mm - 1,0 mm i størrelse, har de store evner som overlevere. Det ved professor Reinhardt Møbjerg Kristensen og hans hold fra Zoologisk Museum, der engang fik liv i et bjørnedyr efter 20 års udtørring i en skuffe. Om bord på ”Vædderen” er de på jagt efter nye arter bjørnedyr. Indtil nu har de fundet ét. Det var dog ikke en ny art, men et dyr opkaldt efter professoren selv; Styraconyx kristensensi.

9.000 uopdagede arter

Der er 960 opdagede arter af bjørnedyr, men forskerne anslår, at der findes op mod 10.000. De vingummibamse-lignende smådyr med klør på alle otte ben lever overalt. Fra Saharas ørken til Grønlands indlandsis, fra dybhavet til Mount Everest, fra tropisk regnskov til tagrenden derhjemme. Derfor leder forskerne i øjeblikket efter dem i sandet på øde atoller og på bunden af Salomonhavet.

» Bjørnedyr er et vigtigt led i udviklingen af flercellede dyr, der begyndte for mange hundrede millioner år siden. Jo mere vi ved om dem, desto flere svar kan vi finde på, hvordan vi selv opstod,« fortæller biolog og ph.d.- studerende fra Zoologisk Museum, Jesper Guldberg Hansen.

Og ikke nok med det. De mikroskopiske rovdyr og planteædere har påkaldt sig alverdens opmærksomhed på grund af deres evne til at beskytte sig selv ved udtørring og nedfrysning. For tænk nu, hvis mennesket kan finde det stof i bjørnedyr, som gør, at de kan tåle nedfrysning.

»Undersøgelser har vist, at 80 pct. af dyrene overlever en nedfrysning eller en udtørring. Videnskaben er selvfølgelig interesseret i de egenskaber i forbindelse med nedfrysning af for ek-sempel menneskelige organer,« siger Jesper Guldberg Hansen.

Nogle af de marine bjørnedyr, der lever i saltvand, er også i stand til kortvarigt at tåle ferskvand. Andre saltvandsdyr ville normalt eksplodere ved at blive overhældt med ferskvand, men også det klarer bjørnedyret.
Bjørnedyr i rummet

Enkelte bjørnedyr har også for kort tid siden haft fornøjelsen af at blive fløjet i luftballon op i rummet.

»Det har man gjort for at se, hvordan dnaet opfører sig, når de bliver udsat for stråling i rummet, fordi de kan overleve det. På den måde er man interesseret i at finde ud af, hvilke stoffer bjørnedyr indeholder, som gør dem så modstandsdygtige. Og så er de billige og praktiske. I et enkelt glas kan du medbringe flere tusinde bjørnedyr,« siger Jesper Guldberg Hansen.

De kommende dage vil bjørnedyrsgruppen synke til bunds og grave efter flere vigtige vingummibamser.