De svømmer med hajer

Koralhavet
Great Barrier Reef

”Plask.”

Et medlem af ekspeditionen lader sig plumpe bagover fra gummibåden ned i det blå vand ved Saumarez Reef. Det ligger i den sydlige del af dykkerparadiset Great Barrier Reef. Over vandoverfladen ser den lille hvide sandbanke ud af intet. Men i dybet - mellem store stimer af fisk - rejser sig bjerge og dale af koraller. Endda nogle af de mest uberørte. Herude kommer ikke mange forbi.

Lige på nær ”Vædderen”.

Og der går ikke lang tid. I flere omgange udstødes jubelråb over sceneriet under det blå. Kæmpe rokker flyder tæt fordi de snorklende - nærmest som om, de optræder. Og få minutter efter peges mod bunden, hvor en havslange snor sig rundt. Og dér. Dernede, nogle meter under overfladen, ser de en haj. Ikke en unge, ikke en bitte sød en, men en haj af den størrelse og facon, som helst ikke behøver at komme nærmere. Vi kan tydeligt se den, men har svært ved at bedømme arten.

Tidligere på morgenen er ekspeditionsdeltager Peter Lund Madsen og hans søn Jacob også ude at snorkle.

»Vi så en sorttippet revhaj og muligvis en tigerhaj,« siger Peter Lund Madsen.

Søndag står i det hele taget i ægte Galathea-tegn. Lige fra klokken fire tidlig morgen.

Slangetæmmer Arne Redsted Rasmussen leder efter havslanger i projektørernes lys. Men først senere, da han sejler ind til revet i gummibåden, får han havslanger i nettet. Samtidig vrimler det ind over agterdækket med blæksprutter, muræner, søpølser og fisk fra bundskrabet.

Havbundsforskerne sejler også ind i gummibåde. Martin Vinther Sørensen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet vandrer det sidste stykke vej ind til den øde ø med sine røde spande. Med en lille blå skovl graver han en meter ned, til sandet ligger i vand.

»Sandsynligheden for at finde nye arter af bunddyr er stor, for jeg er ret sikker på, at vi graver i jomfrueligt land,« siger Martin Vinther Sørensen, der leder efter mikroskopiske dyr i bunden.

Når han kommer tilbage til skibet, skal han bedøve dyrene, så de slipper deres tag om sandkornene. Hvis det ikke hjælper, får de et skyl ferskvand, så de dør. Derefter bliver de genoplivet med saltvand og kan nærstuderes uden sandkornene.

»I troperne er diversiteten stor, så vi glæder os til at se, hvad vi får op,« siger Martin Vinther Sørensen, der har sand over hele kroppen.

Samtidig ude ved gummibåden snorkler hans kolleger for at samle havbund længere ude, så de får prøver fra forskellige vanddybder.

Inde på skibet fisker flere besætningsmedlemmer, og den ene store mærkværdige fisk efter den anden bliver hevet på dæk.

Der bliver travlt i laboratorierne de næste dage. Det har været en eventyrlig dag på Galathea.