Tante Torsdagsø

Torsdagsøen

»Tante Maggie« kalder børnene på Torsdagsøen hende.

Hun var det første menneske de så, da de kom til verden. Hendes hænder tog imod deres forældre, og de fleste andre nye øboere på de 17 beboede øer, der putter sig mellem forræderiske rev i Torres Strædet mellem Nordaustralien og Papua Ny Guinea.

Kender alle øerne

I 30 år har Margaret Kiwat været sygeplejer og jordemoder i Torres Strædet. Sammen med jordemoderen Gwen rejser Tante Maggie rundt til øerne og hjælper mødre og babyer. Hun kender øboerne, deres traditioner, deres sprog lige så godt, som hun kender de 2.000 indbyggere på Torsdagsøen, hvor strædets eneste hospital ligger.

De otte senge på fødegangen er næsten tomme her op til jul. Hospitalet har 200 fødsler om året. I alt rummer den hvide bygning 48 senge til alle slags patienter, der flyves akut ind med helikopter, når det er nødvendigt.

Kvinderne fra øerne i Torres Strædet bliver indlagt på hospitalet, når de er i den 36. uge. Derefter går de rundt med deres store maver og venter. De heldige har familie på Torsdagsøen. De uheldige er fuldkommen alene, til barnet bliver født, og de kan vende hjem.

I solen sidder tyveårige Beth med sin store mave. Den indeholder babyen Diane, der lader vente på sig. Beth er gået én uger over tiden, og rygsmerterne er ved at drive hende til vanvid. Hun får et beroligende klap på ryggen af Margaret Kiwat, der selv syv gange har været igennem turen.

Maggie foræret væk

Selv blev Margaret Kiwat født på Darnly Island. Hendes far gav hende til sin fætter. At give et af sine børn i gave til et familiemedlem er en tradition, der stadig praktiseres på øerne. Margaret Kiwats adoptivfar var dog så længe om at gifte sig, at hans søster opdrog Margaret, indtil søsteren blev gift og flyttede bort. Derefter endte Margaret hos bedsteforældrene, som hun kalder Mama og Papa.

Som 13-årig blev den lille videbegærlige pige sendt til Torsdagsøens skole, men bedsteforældrene var gamle og blev syge. En dag kom en båd for at hente Margaret. Hun tog med og passede bedsteforældrene til de døde.

Ugift og gravid

»Jeg gjorde ikke skolen færdig,« siger hun og ruller med de store sorte øjne.

På øen gjorde Margaret det forbudte. Hun blev gravid - uden for ægteskabet.

»Jeg bragte skam over familien, der er meget troende. Jeg skyndte mig til Torsdagsøen, og gav mit første barn væk til min adoptivfar, der var blevet gift og ikke havde fået nogen børn,« fortæller hun.

Hendes egen historie betyder, at enhver ung ø-pige søger hendes favn, hvis de kommer i problemer. Alkohol og hustruvold er et problem på øen, og alle ved, at Tante Maggie fik syv børn; de seks med en mand, der var så voldelig, at den unge kvinde flygtede ud af huset og gik rundt i natten på øen med børnene, når det stod værst til. De to første børn sendte hun tilbage til familien på Darnly Island på samme måde, som hun selv var blevet givet væk. Hun vidste, at de ville få et bedre liv i den store familie end på Torsdagsøen med den voldelige mand. I 1993 så hun ham sidst på gaden, da havde hun forladt ham med børnene. I seks år boede de i et værelse på et hostel. Margaret blev sygehjælper på hospitalet. Når hun havde nattevagter, lagde hun børnene i de ledige senge, og når hun blev sendt ud til øerne, blev børnene passet af natsygeplejersken.

Retur fra helvede

»Jeg har været i helvede og tilbage igen. Jeg tænkte engang, at jeg måske var ramt af en forbandelse, men når jeg her til jul er sammen med alle mine unger, ved jeg, at mit liv har bragt mig lykke. Det tog bare lidt lang tid. I år fik jeg gaver og kort af børnene både til mors dag og til fars dag,« fortæller den store kvinde.