Fortsæt til indhold
NB-Nyhedsguiden

Nyhedsguiden den 29. maj 2026

En for alle, alle for... Rumænien?

Godaften

I dag skal vi runde et dronenedslag i et Nato-land og et mislykket politisk tilbud, inden vi går på weekend med to tavse socialdemokrater.

Velkommen til Nyhedsguiden, hvor dagens overskrifter er:

  1. Russisk angrebsdrone slår ned i Rumænien
  2. Blå partier var klar til at droppe genindførelse af store bededag
  3. Politikere lovede handling for tre år siden. I dag er der stadig rockerrelaterede på Aarhus Havn

Russisk angrebsdrone slår ned i Rumænien

Hvad er der sket? En russisk angrebsdrone slog natten til fredag ned i byen Galati i Rumænien og sårede to personer. Droneekspert Karsten Marrup vurderer, at hændelsen enten skyldes en teknisk fejl, gps-vildledning eller en bevidst handling. Sidstnævnte årsag ville klart være den mest alvorlige.

Hvorfor det? Fordi Rumænien er medlem af Nato, hvis grundprincip er den såkaldte musketered. Den siger, at et væbnet angreb på ét Nato-land betragtes som et angreb på alle Nato-lande. Derfor har alle medlemslande – hvis ellers de bliver enige om at aktivere artiklen – pligt til at hjælpe den angrebne part militært. Så hvad gør Nato nu? Foreløbigt griber de til retoriske våben. Natos generalsekretær, Mark Rutte, har fordømt dronenedslaget og siger, at Nato er »klar til at forsvare enhver tomme af allieredes territorier«. Rumænien har selv understreget, at landet ikke står over for et væbnet russisk angreb, men over for »konsekvenserne af en konflikt« i nærhed af landets grænse. Talsperson for det russiske udenrigsministerium Maria Zakharova kalder »beskyldninger« om russiske droner i EU-lande »ubegrundede«.

Blå partier var klar til at droppe genindførelse af store bededag

Det nye: Venstre, Liberal Alliance og De Konservative var klar til at droppe en genindførelse af store bededag for at få støtte fra Moderaterne, der var imod en genoplivning af helligdagen, til at danne en blå mindretalsregering. Liberal Alliance og De Konservative gik ellers til valg på at genindføre store bededag, som blev fjernet af SVM-regeringen. Trods den indrømmelse blev det et nej tak til VLAK fra Løkke og co.

Hvad siger Moderaterne? Politisk ordfører Monika Rubin (M) siger, at der »stod ingenting« om helligdagen i det papir, som Venstre, Liberal Alliance og De Konservative lagde frem som grundlag for en mulig regering. Den kritik afviser Sophie Løhde (V) dog. Hun hævder, at Moderaterne gentagne gange har fået at vide, at en ny VLAK-regering »ikke ville genindføre store bededag«.

Hummelgaard reagerer på Mærsk-dokumentar

Hvad er baggrunden? I 2023 afslørede Jyllands-Posten, at der arbejdede 30 rockere og rockerrelaterede på Mærsks havn i Aarhus. Det fik Aarhus’ daværende borgmester, Jacob Bundsgaard, til at bede om en redegørelse, mens justitsminister Peter Hummelgaard (S) ville undersøge sagen »til bunds«. Den daværende borgmesters redegørelse kom en uge efter afsløringen, men fyldte kun halvanden side og gentog hovedsageligt pressens oplysninger, som var »nye for Aarhus Havn«. I december 2025 sagde justitsministeren ifølge Berlingske, at han i begyndelsen af 2026 ville præsentere »ny lovgivning på området«. Det er bare ikke sket og ifølge TV 2-dokumentaren ’Mærsk og narksmuglerne’, som JP’s Magnus Boding har været med til at lave, har Mærsk stadig rockerrelaterede ansatte i Aarhus.

Så hvad siger politikerne? De siger:... ikke noget. I dag er Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold (S). »Borgmesteren har ingen kommentarer,« oplyser hans pressefolk. Det har den fungerende justitsminister, Peter Hummelgaard, heller ikke på grund af de igangværende regeringsforhandlinger.

Også værd at vide...

Dronning Margrethe er fredag blevet udskrevet fra Rigshospitalet. Dronningen blev indlagt mandag med en større blodansamling i hofteregionen. Kongehuset oplyser, at hun »har det godt«, men fortsat skal »tage den med ro«.

Regeringsforhandlingerne fortsætter: Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale forhandler videre i dag. Til TV 2 siger Martin Lidegaard (RV), at han »håber«, at der lander en regering inden grundlovsdag.

EU vil frigive mia. af euro til Ungarn: Da Viktor Orbán var premierminister, blokerede EU mere end 120 mia. kr i finansiel støtte til Ungarn, fordi Orbáns regering brød EU-regler om korruption og retsstatsprincipper. 9. maj i år blev Péter Magyar Ungarns nye premierminister, og nu har Ungarn altså indgået en aftale med EU om at frigive i alt 16,4 mia. euro, mod at Ungarn gennemfører en række reformer mod korruption.

Dagens anbefaling

Torsdag sagde Danmarksdemokraterne farvel og tak til Lars Westergaard. Modstand mod solcelleparker eller »jernmarker«, som de kaldes i partiet, er en klar rød linje i Danmarksdemokraterne. Alligevel valgte Lars Westergaard at lægge den afgørende ja-stemme til et stort solcelle- og vindmølleprojekt i det sydlige Thy, hvilket fik partitoppen til at smide ham ud.

Westergaard fortryder dog ikke sin ja-stemme, men overvejer nu, hvilket parti han kunne have en fremtid i. Læs mere om det i denne artikel.

Tak for at læse med. Nyd din lørdag og søndag, der for de fleste danskere stadig er fridage.