Nyhedsguiden 9. januar 2025

Godaften

Det lyder måske som en dårlig actionfilm, men flere store brande har hærget i den knastørre storby Los Angeles. Her starter dagens nyhedsguide, før vi endnu engang tager til det kolde nord. Jeg har også pakket flere små historier, end du måske er vant til, men dagen har budt på meget, der også er værd at vide.

Velkommen til Nyhedsguiden, hvor dagens overskrifter er:

Hollywood brænder

Det nye: Natten til torsdag dansk tid fik en naturbrand fat i Hollywood Hills. Velhaverkvarteret i den amerikanske storby Los Angeles, hvor Hollywoods stjerner og spidser bor, er blevet beordret evakueret.

Hvad er perspektivet? Hollywood Hills er kendt for sine små snørklede veje, der har gjort både evakuering og brandvæsenets udrykning besværlig. Ikoniske hjem, skoler og kirker er blevet opslugt af flammerne, men branden er kun en af syv, der har hærget i Los Angeles-området de seneste dage. Branden i bakkerne over Hollywood er en af de mindre brande, derimod har branden i bydelen Palisades opslugt over 70 kvm. og er fortsat ude af kontrol. Torsdag kan det konkluderes, at 1.100 bygninger er brændt ned, og yderligere 28.000 bygninger er i fare for at blive omfattet af branden. Brandskaderne løber op i en sum svarende til næsten 58 milliarder kroner, vurderer det internationale kreditvurderingsselskab Morningstar DBRS.

Grønland eller Nato, det er spørgsmålet

Det nye: Regeringens udspil for at sikre og overvåge Grønland kommer til kort i en verden, hvor Trump sætter stort fokus på netop det. Men regeringen er fanget mellem at opruste i Grønland eller opfylde Natos-styrkemål, for her tæller oprustning i Grønland ikke med.

Hvad er baggrunden? Ifølge Jyllands-Postens oplysninger er det noget, som forsøges ændret. Flere arktiske nationer, som Canada, Norge og Finland, ønsker ligesom forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) at få investeringer i Grønland med i styrkemålene. Men Nato kigger skeptisk på Danmarks hundeslæder og resten af det militære udstyr, vi bruger i Grønland, som ikke anses som brugbart i Nato-sammenhæng. Nato har fortsat ingen Arktis-strategi, så de enkelte arktiske stater står selv for sikkerheden. Danmarks militære tilstedeværelse ser spinkel ud, når de større magter kigger sultent på indlandsisen.

I øvrigt, når vi er inde på Grønland, så er det værd at huske, at USA faktisk har en siddende præsident: I slipstrømmen på Trumps udtalelser om at få Grønland under amerikansk kontrol, har USA’s ambassade på vegne af Joe Bidens regering afvist planer om mere militær på Grønland.

Fred i Ukraine »indenfor 100 dage«

Det nye: Under valgkampen sagde Trump, at han kunne stoppe krigen i Ukraine på én dag. Nu lyder tidsestimatet fra Trump-lejren mere moderat – nemlig »indenfor hundrede dage«.

Hvad er perspektivet? Det er den pensionerede generalløjtnant Keith Kellogg, som Trump har udpeget til at arbejde for fred i Ukraine. Han er en af bagmændene til en rapport, som udlægger planen for, hvordan de hundrede dage skal indfries. I et tidligere interview skar han planen ud i pap: »Vi siger til ukrainerne: ”I er nødt til at komme til forhandlingsbordet, og hvis I ikke kommer, vil støtten fra USA ebbe ud.” Og man siger til Putin: ”Du er nødt til at komme til forhandlingsbordet, og hvis du ikke kommer, så vil vi give ukrainerne alt, hvad de har brug for, for at dræbe jer på slagmarken”.« Det kan kort opsummeres til: Kom til forhandlingsbordet, for ellers...

Også værd at vide

Partiledere samles til møde om Grønland: I går kunne Jyllands-Posten fortælle, at Mette Frederiksen har indkaldt til møde i Statsministeriet torsdag kl. 19.30. Det sker som reaktion på Trumps ønsker om kontrol over Grønland.

Donald Trump kræver, at Nato-landene bruger 5 pct. af bnp på militæret: Sådan lød beskeden fra USA’s tiltrædende præsident på pressemødet, hvor hans udtalelser om Grønland tog fokus. Men en stigning fra 2,5-5 pct. er også en mundfuld, som ville koste Danmark 90 mia. kr. ekstra om året. USA bruger selv kun 3,5 pct. af BNP på forsvaret.

I dag blev tidligere præsident Jimmy Carter begravet: Det foregik med Obama og Trump side om side i kirken, hvor de seneste fem præsidenter alle var mødt op. I den forbindelse mindes Jyllands-Postens korrespondent i Washington sit mindeværdige møde med Jimmy Carter.

Indonesien bliver fuldbyrdet medlem af Briks-samarbejdet: Sydøstasiens største økonomi og verdens fjerdemest befolkningsrige land er indtrådt i Briks, der ofte anses som en antivestlig platform. Med Indonesien side om side med lande som Kina og Rusland rummer de 10 Briks-lande nu næsten halvdelen af Jordens befolkning.

Libanon har valgt en ny præsident: Det bliver den øverstbefalende for Libanons væbnede styrker, Joseph Aoun, som indtager posten. Efter to år uden præsident lykkedes det parlamentet at udpege en i dag.

Nina Munch-Perrin bliver kommunikationschef i kongehuset: Den tidligere vært på TV-Avisen overtager presseansvaret, efter at Lene Balleby forlod posten efter 17 år. Munch-Perrin skiftede til et job som erhvervsredaktør på Berlingske for under et halvt år siden, men nu skal hun arbejde for kongeparret og kongehuset.

Dagens anbefaling

Jyllands-Postens korrespondent i Mellemøsten har undersøgt, hvad krigen i Gaza har gjort ved de unge palæstinensere og israelere. Radikalisering eller forsoning? Tankerne hos to unge kvinder på hver sin side af krigen lover ikke godt for en fremtidig fred.

Læs hele artiklen her.

Hav en rigtig god torsdag aften.