Fortsæt til indhold
International

Har krigen i Gaza radikaliseret unge palæstinensere og israelere?

Terrorangrebet den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza har formet holdningerne for en ny generation af unge israelere og palæstinensere. Det er dem, der skal forme fremtiden. Og hvad de tænker, lover ikke godt for håbet om en løsning på den mangeårige konflikt. Jyllands-Posten har interviewet en ung kvinde på Vestbredden og en i Israel.

RAMALLAH

Når man kører ind på universitetsområdet i Ramallah, er der en stemning af ro og idyl.

Studerende står i små grupper og småsludrer eller slentrer afsted i solen på vej til deres næste time i en af de store bygninger mellem høje, gamle træer.

Men første indtryk er vildledende.

Akkurat som Laila Zabens milde smil.