Torsdag d. 15. januar
Kom godt i gang med dagen med Morgenbriefing i JP Premium. Vi giver dig alle hverdage et overblik over dagens vigtigste begivenheder i ind- og udland.
København: Politi-leder anklaget for embedsmisbrug
Dom til politi-leder anklaget for embedsmisbrug ved at bede en underordnet om at slå op i Kriminalregistret og undersøge, hvad der stod om hans søn og dennes kammerat. Den tiltalte nægter sig skyldig.
Glostrup: Skyderi ved pizzeria i Taastrup
Retten i Glostrup behandler kl. 9.00 en straffesag mod tre mænd om et skyderi i sommer. Ved et pizzeria i Taastrup blev der affyret skud under tumult, og der er rejst tiltale om at udsætte offeret for livsfare. Kort efter blev offeret opsøgt og truet med pistolen, påstås det. En af de tiltalte er en 37-årig mand, der tidligere har været involveret i skudepisoder blandt andet på bodega Chimpansen. Sagen fortsætter 16. og 19. januar.
Aalborg: Svindel med Mobile Pay og stjålne kreditkort
Retten i Aalborg ventes kl. 9.15 at behandle en straffesag mod to mænd, der sigtes for mange tilfælde af databedrageri. For eksempel skal de have oprettet Mobile Pay-konti med fiktive navne med andres kontonumre. Desuden skal de i stort omfang ved hjælp af stjålne oplysninger om kreditkort have overført penge til spillesider som fx bingoslottet.dk. Den ene, der er 46 år, skal have påført andre tab på i alt cirka 300.000 kr. Begge ventes at tilstå.
København K: Anklager får ordet i stor hashsag fra Christiania
Københavns Byret fortsætter kl. 9.30 med en af straffesagerne om organiseret hashsalg fra boder i Pusher Street i Christiania. I denne sag er der rejst tiltale mod syv mænd og tre kvinder om op til 174 kilo. Denne dag holder anklageren sin procedure. Dommen bliver den første i de såkaldte bod-sager. Forleden blev afsagt dom i en stor sag om leverancer til Christiania.
København: Røveri mod Western Union
Østre Landsret indleder sagen mod to unge mænd, der er tiltalt for at røve en vekselforretning 28. oktober. Ifølge anklageskriftet havde røverne fingrene i 400.000 kr., men tabte størstedelen af pengene.
Bruxelles: Tyrkiets premierminister besøger EU's kommissionsformand
Den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu, er i Bruxelles for bl.a. at holde møde med EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker.
Wien: Forhandlinger om Irans atomprogram
I november blev fristen for at nå en aftale om Irans atomprogram forlænget til juli 2015. I dag fortsætter forhandlingerne mellem det iranske præstestyre og den såkaldte P5 + 1 gruppe, dvs. de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd samt Tyskland.
Kendelse om Bunker-chef
Københavns Byret afsiger kendelse i sag mod en 39-årig tidligere chef i det konkursramte OW Bunker. Han er begæret udleveret til Italien, hvor politiet mistænker ham for deltagelse i en kriminel organisation, samt for svig, groft bedrageri og dokumentfalsk.
Bankregnskaber
Strømmen af bankregnskaber fortsætter, og det bliver med tal fra Bank of America og Citigroup, som begge er aktuelle før amerikansk åbningstid. Yderligere vil olieservicekoncernen Schlumberger kaste lys over den pressede oliebranche, hvor olieselskaberne holder igen med investeringerne i nye projekter.
Regnskab fra Intel
Intel fremlægger regnskab for fjerde kvartal. Intel gav den 21. november nogle positive meldinger om salgsmulighederne, og det har affødt stærke forventninger til salget. Intel gav også prognoser for 2015, hvor det er ventet, at pc-salget vil stige lidt. Intel er den klart dominerende spiller i mikrochipmarkedet til Pc’er og servere, men dette marked ramte bogstavligt en mur i første kvartal 2013, idet pc-salget styrtdykkede med godt 13 pct. grundet et ekstremt hurtigt skift fra pc’er til iPads og smartphone markedet.
Ekstraordinære generalforsamlinger (børsnoterede aktieselskaber)
Både Nordjyske Bank og Spar Nord vil købe Nørresundby Bank. Nørresundby Banks bestyrelse anbefaler enstemmigt Nordjyske Banks købstilbud Nu skal aktionærerne høres om salget på en ekstraordinær generalforsamling.
Frankfurt: ECB klar med månedsrapport
Den Europæiske Centralbank udkommer med de nyeste europæiske nøgletal.
Regnskaber (børsnoterede aktieselskaber)
- 4. kvartal: Roblon.
- Peers: A.P. Møller - Mærsk (Schlumberger Q4).
Danmarks Statistik, nye udgivelser kl. 9.00
- Navne - hele befolkningen 1. januar 2015.
- Producent- og importprisindeks for varer december 2014.
USA: Oscar-nomineringer
Det amerikanske Academy of Motion Picture Arts and Sciences offentliggør årets Oscarnomineringer. Selve prisuddelingen foregår den 22. februar.
Bogudgivelse: Halfdans ABC med CD (jubilæumsudgave)
Den 29. januar ville Halfdan Rasmussen være fyldt 100 år, og det fejres ved at genudgive nogle af hans mest populære bøger, nemlig Mariehønen Evigglad i miniudgave og Halfdans ABC i en jubilæumsudgave, hvor der også medfølger en CD med de velkendte og elskede ABC-rim indsunget af Karen Mukupa, Mark Linn, Sys Bjerre og Thomas Buttenschøn.
København K: Regentparret overværer jubilæums-forestilling
Kl. 19.00 overværer regentparret forestillingen "Tryllefløjten" i anledning af Operaens 10-års jubilæum.
Filmpremierer
- En chance til, drama.
- Camp X-ray, drama
- Foxcatcher, gyser
- Blackhat, action/adventure.
- Paddington, familiekomedie.
Lausanne: OL 2024
Deadline for et officielt værtsbud til de olympiske sommerlege i 2024 er først i september, og afgørelsen finder sted i 2017. I dag åbner Den Internationale Olympiske Komité for muligheden for at byer kan præsentere deres projekter og diskutere med IOC forud for at forpligte sig til to års økonomisk tunge kampagner.
Håndbold
VM gruppe A, mænd: Qatar - Brasilien (18.30).
Fodbold
- Italien, Pokal, ottendedelsfinaler: Juventus - Verona (21.00).
- Spanien, Pokal, 1/8-finaler, 2. kamp: Real Madrid - Atl. Madrid (20.00), Elche - Barcelona (22.00).
Basketball
Basket Ligaen, mænd: Randers - Næstved (19.00), Horsens IC - Svendborg (19.15).
Golf
PGA Tour: Sony Open in Hawaii, Waialae CC, Honolulu, Hawaii, USA (slutter søndag). - European Tour: Abu Dhabi HSBC Golf Championship, Abu Dhabi GC, Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater (slutter søndag).
Tennis
ATP og WTA: Sydney (slutter søndag). - ATP: Auckland (slutter søndag). - WTA: Hobart (slutter søndag).
Volleyball
VolleyLigaen, mænd: Aalborg HIK - Randers (20.30).
- Tidl. folketingsmedlem Jens Jørgen Bolvig, 85 år.
- Amerikansk forfatter Robert Silverberg, 80 år.
- Advokat Mogens Skipper-Pedersen, 75 år.
- Tidl. amerikansk bokser og verdensmester Bernard Hopkins, 50 år.
- Nordirsk skuespiller James Nesbitt, 50 år.
- Fodboldspiller Kenneth Emil Petersen, 30 år