Iran-ekspert: De skal nok blive enige

Alt tyder på, at det ikke er nogen nem opgave at nå frem til en international aftale om Irans atomprogram.

Det bliver især tydeligt efter, at den britiske udenrigsminister har udtalt til nyhedsbureauet Reuters, at fristen for forhandlingerne er blevet forlænget. Fristen var først sat til mandag den 24. november 2014, men nu er de udskudt til den 30. juni 2015.

Men Iran-ekspert og lektor ved Aalborg Universitet Søren Schmidt, mener, at der i sidste ende vil komme en aftale ud af forhandlingerne.

"Jeg kan ikke se, hvorfor de ikke skulle blive enige om en aftale, som alle parter kan være glade for. Det, at parterne siger, at de er på vej hjem og vil afbryde forhandlingerne, er bare teatertorden. I sidste ende handler det egentligt bare om, at parterne alligevel mødes i lufthavnen," siger han til Jyllands-Posten.

Han nægter at tro på, at forhandlingerne vil mislykkes. Ifølge Iran-eksperten skal parterne bare blive enige om, hvilke krav de hver især har, så man dermed kan blive enige om en aftale.

"Begge parter skal føle, at de bliver tilfredsstillet," siger han.

Forhandlingerne foregår med Iran på den ene side og de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og Tyskland på den anden, den såkaldte P5+1-gruppe. Iran siger, at atomprogrammet udelukkende har fredelige formål, men specielt Israel, USA og de arabiske lande i Golfen mener ikke, at Iran fortæller sandheden.

For at overvåge Irans intentioner og gøre dets udsendinge mere forhandlingsvillige er der blevet iværksat en række sanktioner over for Iran. Dels har man vanskeliggjort landets muligheder for at afsætte dets olie og dels har man ramt Irans mulighed for at bruge det internationale betalingssystem.

Søren Schmidt fortæller, at striden på den ene side handler om Irans ønske om at blive behandlet ligesom andre lande, og på den anden side de vestlige landes bekymringer omkring Irans viden og kunnen indenfor atomenergi.

"De vestlige lande vil gerne have, at Iran skrotter atomprogrammet fuldstændig og især den del af programmet, der handler om at berige uran. Men hvis det ikke er muligt, så kræver de, at der skal være et loft for, hvor meget uran Iran må berige," siger han.

Han tilføjer, at de vestlige lande også ønsker flere inspektioner af Irans atomprogram. Det skal være med til at gøre det nemmere at bryde ind, hvis Iran skulle producere en atombombe.

Ifølge Søren Schmidt er Iran det man kalder for en "tærskel-atom-magt". Altså et land på tærsklen til at kunne producere et atomvåben. Og netop det er, ifølge ham, grunden til, at de vestlige lande er så bekymret for Iran.

Men Iran er ikke den eneste "tærskel-atom-magt".

"Altså Brasilien - kan kan sammen med Tyskland og Japan også regnes for tærskel-atom-magter, og det må man bare acceptere, at Iran også er. Så jeg kan ikke se, at man ikke kan finde en løsning, når man ikke har samme problem med de andre magter. Iranerne er interesseret i at blive et fuldgyldigt medlem af det internationale samfund, og de vestlige lande er afhængige af Iran, hvis man skal løse problemerne i eksempelvis Afghanistan, Irak og Syrien."

Tabet for begge parter vil være for stort, hvis de ikke bliver enige om en aftale, vurderer Søren Schmidt.

Selvom en forhandlingerne ser ud til at trække ud, så er han ikke i tvivl om, at parterne på et tidspunkt vil blive enige.

"Jeg vil godt æde en halv Jyllands-Posten på, at der kommer en aftale," siger han.