Moment og effekt - efter lærebogen

Vores svar var ufuldstændigt og på et punkt ukorrekt. Det beklager vi og lader i stedet civilingeniør Svend Carstensen i en kort version gøre rede for udregningen og takker samtidig de 57 andre venlige læsere, der har givet deres version af beregningerne.

»En motors egenskaber beskrives normalt ved at angive det maksimale drejningsmoment og den maksimale effekt og de tilhørende omdrejningstal. De er således målt ved fuld gas. Men disse maksimalværdier jo kun en lille del af sandheden. Sammenhængen mellem moment og effekt er, at effekten (som kan måles i hk eller kW) fås ved at gange drejningsmomentet (som kan måles i Nm eller kpm) med omdrejningstallet. Alt afhængigt af, hvilke enheder man benytter, kommer der en omregningsfaktor ind i regnestykket.

I praksis placeres motoren i en prøvebænk, og man måler motorens drejningsmoment ved forskellige omdrejningstal og fuld gas, og man tegner momentkurven (momentet i afhængighed af omdrejningstallet). Effektkurven beregnes derefter ved at gange momentet med omdrejningstallet ved hvert enkelt omdrejningstal. Da effekten således afhænger af både momentet og af omdrejningstallet, vil den maksimale effekt ligge ved et andet omdrejningstal end det maksimale moment (i reglen da), idet omdrejningstallet så at sige vokser kraftigere, end momentet falder, med stigende omdrejningstal.

Hvis vi springer alle mellemregningerne og de akademiske forklaringer over, kommer beregningsformlen til at se sådan ud:

kW = Nm x omdrejningstal pr. minut : 9560.

hk = Nm x omdrejningstal pr. minut : 7032.

Eller hvis vi vil regne den anden vej:

Nm = kW x 9560 : omdrejningstal pr. minut.

Nm = hk x 7032 : omdrejningstal pr. minut.

Man kan således beregne effekten ved det omdrejningstal, hvor det maksimale moment afgives, og momentet ved det omdrejningstal, hvor den maksimale effekt afgives.«