Insekter på menuen: Er du klar til at skifte dine chips ud med melorme?
Flere supermarkeder har efterhånden indført insekter i køledisken og på hylderne.
Får tanken om larver krydret med chili eller sour cream og onion dine tænder til at løbe i vand?
Så synes du måske, det er en god nyhed, at produkter med insekter i stigende grad finder vej til hylderne på supermarkedet. Senest har Føtex bredt netop den ovenstående insektsnack ud i sine butikker frem for kun at sælge dem som specialvarer i Føtex Food, der kun tæller 16 butikker på landsplan.
»Vi kan se, at det her er på vej til at blive en trend, og så tør vi godt at sætte det på hylderne i dag,« siger Tore Nederland, sortiment- og projektchef i Dansk Supermarked, til Ekstra Bladet.
I marts dukkede både græshopper og voksmøllelarver op i disken hos Irma, og det tyder på, at forbrugerne er ved at være klar til at supplere deres kost med noget, vi ellers ikke er så vant til at spise i Danmark, lyder det fra Lars-Henrik Lau Heckmann, faglig projektleder på Teknologisk Institut i Aarhus.
»Hvis vi ser på, hvad vi spiser af andre mærkelige ting som østers, oksetunge, frølår og indvolde, snegle, blåmuslinger og så videre, er det bare et spørgsmål om, at vi ikke har været vant til at spise insekter. Det tror jeg, vi kan blive, når vi har vænnet os til, at det ikke er farligt og kan smage godt. Det er et spørgsmål om social tilvænning, og det går heldigvis rigtig stærkt,« siger han.
Han mener især, at de unge forbrugere kan se fidusen i insektbaserede produkter, fordi de kærer sig for dyrevelfærden og klimaet. I en undersøgelse, som Megafon tidligere på året lavede for Dyrenes Beskyttelse svarede fire ud af ti danskere eksempelvis, at de var friske på at prøve en ret med insekter.
Insekterne kan være et proteinrigt alternativ til kød. Udover protein indeholder insekterne fibre, omega 3 og 6 fedtsyrer, mineraler og vitaminer, og forskningen tyder på, at indtag af insekter kan styrke vores immunforsvar. Derudover resulterer produktionen af et ton insekter i et 100 gange mindre CO2-udslip end produktionen af et ton kvæg, påpeger Lars-Henrik Lau Heckmann.
Dermed kan man med insekter i madlavningen opnå et måltid, som både er klimavenligt og ernæringsmæssigt korrekt, siger han. Insekterne behøver ikke udkonkurrere kødet fra madplanen, men man kan med fordel nøjes med at spise kød i weekenderne eller ved særlige lejligheder. Hører man til dem, der finder insekter uappetitlige, skal man ikke nødvendigvis starte sit insekteventyr med at bytte croutonerne i salaten ud med græshopper.
»Begynd med at spise dem uden at se dem i øjnene. Man skal starte med produkter, man er tryg ved, og som psykologisk flyver under radaren. Man kan f.eks. få fat i mel baseret på melorme og bruge det til brød eller panering af kød. Så kan man måske gradvist blive mere eventyrlysten,« siger han.
Mens danske Noma i årevis har eksperimenteret med insekter i nogle af retterne, åbnede Europas første deciderede insektbar med en rendyrket insektmenu tidligere i år i Amsterdam. Det betyder dog ikke, at hollænderne og andre europæere er mere fremme i skoene end os herhjemme, siger Lars-Henrik Lau Heckmann.
»Det er stadig et meget ungt område, men Danmark er et af de 4 ud af 28 lande i Europa, der tillader markedsføring af insektbaserede produkter. Vi er det første land i Norden, der tillader det, og vi er et af de lande, der forsker mest i det. Der er stor folkelig og politisk opbakning,« siger han.
Mens produkternes gradvist bliver mere tilgængelige herhjemme, kan prisen stadig være en udfordring for forbrugerne. På Coops hjemmeside lyder kiloprisen på melorme eksempelvis på 333,33 kr. - mere end 100 kr. dyrere end kiloprisen på minutsteak af økologisk, dansk ungokse.
Det er et problem, man bl.a. arbejder på i projektet Insect Value Chain in a Circular Bioeconomy - et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Innovationsfonden, forskningsinstitutioner og virksomheder. Projektet, der blev skudt i gang med en kapitalindsprøjtning på 28 mio. i fjor skal sætte gang i en større produktion af insekter til både foder og fødevarer og om fire-fem år resultere i, at den første insektfabrik står klar.