Hvad med en omgang græsk?
I 80'erne var der en del vin på det græske marked, men nu er der langt mellem flaskerne. Så hvad med at starte en trend, hjælpe den slukne græske økonomi og investere i noget god græsk vin?
Kender du det, når tilværelsen trænger til et frisk pust? Når hverdagene ligner hinanden mere end reality-programmer på tv, og når du i mangel på opfindsomhed køber den samme vin til weekenden som i sidste uge, fordi den er på tilbud?
Så er det, at man kunne finde på at drømme sig til en god lottokupon og en tur direkte til f.eks. en græsk ø. Ahhhh.....sol, sardiner og souvlaki......
Nå, men det er jo ikke denne klummes formål at hive dig ud af en mild post-vinter depression. Og dog. Vi kan da i hvertfald tage fat i det med vinen og levere lidt inspiration til de måske fastgroede vaner. Og her er svaret også Grækenland. Guderne (også de græske) skal vide, at alle støttekroner nok er velkomne, og når nu Grækenland er leveringsdygtig i herlig vin, og du trænger til lidt inspiration? Jamen så ligger det da lige på den flade hånd, at du skal drikke noget mere græsk vin.
Der er nemlig andet på det græske vintapet end den harpiks-smagende retsina (som jeg nu også holder af), men af uransagelige årsager er græsk vin lidt overset. Synd, da der er glimrende klimatiske forhold for vindyrkning i Grækenland, der samtidig er beriget med et væld af indfødte druer, hvilket jo er perfekt, når man er blevet lidt træt af cabernet sauvignon og chardonnay.
Jeg nævner i flæng assyrtiko, aidani og moschofilero som nogle af de gode hvide og et par røde; xinomavro og agiorgitiko.
Indrømmet, det er ikke de mest mundrette druenavne, men man kan jo ikke få det hele. Og med et utal af unikke druetyper, samt vekslende terroir gennem fastlandet og øerne, er det svært at sige noget generelt om, hvordan græsk vin er. Udover, at det ser ud som om, at den græske vinindustri stille og roligt fornyer sig, at kvaliteten er høj og at der er alt for lidt på det danske marked. Men søg, og du skal finde. Det er umagen værd.