Anmeldelse: Her er tre gode roséchampagner

Lyserøde bobler er til damefrokoster, n’est-ce pas? Ikke i min bog. Jeg synes, der er noget utroligt blæret ved at få stukket et godt glas roséchampagne i hånden.

Du har før læst mig agitere for mere champagne i almindelighed, men det gælder måske i særdeles den lyserøde variant.

Champagne laves primært på druerne pinot noir, pinot meunier og chardonnay, hvoraf de to første er røde druer og den sidste hvid.

Desuden må der også anvendes druerne arbane, petit meslier, pinot blanc og pinot gris. Disse fire står dog for blot 0,3 pct. af produktionen, så dem skal du være heldig for at støde på.

Men måske kan du vinde et væddemål over din irriterende vinkender-svoger.

Champagnen kan blive til rosé på to måder. Enten macererer den nypressede most med drueskallerne, indtil den ønskede farve er opnået, ligesom når man laver almindelig rosévin.

Eller også producerer man en rødvin først, som man tilsætter sin champagne. Det må man godt i Champagne.

Farven på de lyserøde bobler kan variere fra det sarte løgskalsfarvede over decideret lyserød og grænsende til rød, afhængig af producentens ønske og stilart.

Jeg holder meget af, når næsen på roséchampagne har tydeligt præg af pinot noir, typisk i form af jordbær eller hindbær, og så er boblerne en ideel ledsager til fx en lille svampetoast eller en krustade med hønsefyld.

I denne test er der en tydelig sammenhæng mellem pris og kvalitet, og bedste vin er dermed også den dyreste, champagnen fra Gosset.

Men de er alle et rigtigt godt køb i deres prisklasse, så der er frit valg alt efter, hvad vinbudgettet kan bære. Eller køb en af hver, gentag testen, og se om du er enig med mig.