Jovino - findes der en ringere vin?
I dag bliver du ikke klogere på vin, ihvertfald ikke af denne klumme. Men du får en lille anekdote med dig, og selvfølgelig også en vinanmeldelse. Så er det op til dig, om du vil læse videre.
En mangeårig fortid indenfor luftfart har givet mig et utal af venner, bekendte og kolleger over hele kloden.
Med ankomsten af moderne sociale medier er det heldigvis blevet nemmere at holde kontakten, og således opdagede jeg ved at tilfælde, at en tidligere dansk kollega fra Danmark og en tidligere canadisk kollega fra Sverige nu arbejdede det samme sted. I Bagdad.
Og en dag havde en af dem lagt et billede på nettet af en flaske vin, indkøbt i Bagdad, hvor den slags ikke ligefrem bliver solgt på hvert et gadehjørne. Det var en chianti, en af de gode gamle ”billige” modeller, du ved, buttet flaske i bast, sådan en, der er lysestage på mangt et kollegieværelse eller på italienske provinsrestauranter. En ydmyg og gammeldags, simpel vin fra før verden gik af lave, men ikke en, der rammer spalter som disse særligt ofte.
Et nærstudie af etiketten afslørede dog hurtigt, at vinen IKKE var fra Italien, men et kopiprodukt fra Bulgarien, og det vækkede i den grad min vinøse nysgerrighed. For selvom der nok skal være gode vinproducenter i Bulgarien, er det ikke det, landet er mest kendt for.
Så hvorfor et perifert vinland væger at kopiere en billig vin fra et andet land, var mig en gåde.
”Jeg tager sgu en flaske med til dig”, skrev den danske kollega, der med jævne mellemrum tager en smuttur til fædrelandet. Og det gjorde han. Jeg gav en bytter i form af en alt for god Crozes-Hermitage, og nu står bastflasken foran mig. Fra Bulgarien, en kopi af Italien, smidt på nettet af en canadier, indkøbt i Bagdad, hvor den formodentligt har tilbragt alt for lang tid på en solbeskinnet hylde. Det er da et smukt eksempel på globalisering i sin fineste form. Lidt research afslører, at vinen typisk eksporteres i store kvanti til Asien til en meget…attraktiv…pris. Lad os se, hvordan banditten smager. Føj!
Markant næse af bagegær og ingenting. Jeg prøver ihærdigt at tvinge lidt anden aroma ud af det store smageglas, men nej. Måske er den for ung? Munden er lidt som at stikke en nøgen arm ind i et mørkt værelse. Efter et par slurke fornemmes intens syreprikken i munden flot fulgt op af en mild halsbrand og en fornemmelse af, at emaljen har forladt tænderne.
Er udover flasken ikke genkendelig som vin, endsige som levnedsmiddel. Jeg håber, at man kan købe øl i Bagdad. Den ene falmende stjerne skyldes primært, at jp.dk pt. har problemer med at vise 0 stjerner i sin anmeldelsesinfo, (det er vi i gang med at fixe, red.) og at der var relevante advarsler på bag-etiketten.