»Jorden skal tale. Sollyset er en forhindring i den retning, så vi har forskellige tiltag for at mindske effekten«

Gør vi for meget ud af begrebet terroir? Spurgte Jamie Goode på sin Wineanorak, og det er nemt at svare på, for det gør vi da. Eller rettere sagt: Begrebet terroir er misbrugt i en grad, så man trættes af ordet. Utallige er de tyndbenede, sjaskede vine, jeg har fået serveret med tillægsbemærkningen »Ah, c’est le terroir, c’est unique!«

Enkelte gange har jeg været fristet af at foreslå vinbonden at flytte, for så vidt som stedet jo er en vigtig del af det svævende begreb terroir, som også indbefatter jordbund, klima – og vinbonden selv.

Der er derfor terroir alle steder, både i Argentina og i Rødovre, men når vi normalt forbinder begrebet med de klassiske europæiske vinmarker, er det faktisk ikke helt urimeligt.

En af dem, Colin Roos, fra Seresin, New Zealand, satte fingeren på det ømme punkt, da han besøgte København.

»Jorden skal tale. Sollyset er en forhindring i den retning, så vi har forskellige tiltag for at mindske effekten af solen.«

Han bekender sig til en udpræget europæisk opfattelse af, hvad vin skal kunne. En opfattelse, der deles af de fleste folk i det vinelskende og vinkøbende segment, mens andre – vi kunne kalde det forbrugersegmentet, der går efter masser af smag til rimelige penge – ikke er så optagede af det med terroir.

Det handler om skellet mellem den gamle og den nye verden. Et pudsigt paradoks.

Mange almindelige mennesker (mit kongerige for et almindeligt menneske!) holder af oversøisk vin og dens sødme, dens umiddelbare frugt og dens driftssikkerhed for så vidt angår modenhed. Mens kendere søger andetsteds hen.

»Mange tror, at årgangene er ens i den nye verden. Det er de ikke. Men solen skinner, og mange vinhuse i den nye verden udnytter den altid rigelige frugt og satser på at lave et konsistent produkt – ikke et ondt ord om det, det er vigtigt i den kommercielle genre,« sagde Colin Roos.

Dette med det konsistente produkt gælder jo også f.eks. store champagnehuse, og spørgsmålet er, om man kan smage terroir?

Vi tror, vi kan.

Under en mindeværdig temaweekend smagte vi et par dusin vine fra Bourgogne-marken Clos St. Jacques – og det var stort, ingen tvivl om det. Weekenden lever i erindringen, men vi endte desværre med at måtte konkludere, at vi primært kunne smage vinbondens stil. Ikke marken.

Jamie Goode sammenligner den industrielle stil med spørgsmålet om god øl. Øl kan være vidt forskellig, dybt interessant, men vin bliver det aldrig, for øl udtrykker nok en brygmesters stil, hveden, malten, endog vandet etc., etc. – men ikke stedet.

Det er netop, hvad der har været (og er) Chiles problem. Mange fine prestigevine har landet præsteret, saftige, vellavede og i international topklasse, og enkelte fine eksempler på køligere vine fra markerne tæt på vandet har vi set. Men hvor sunny boy i sangen er en glad dreng, der drikker øller og slår med køller, så er perspektivet for vinens solskinsdreng et andet; tiden er ikke til vin, der slår med køller, tiden kræver ynde og identitet, man savner en personlighed, og chilenerne ved det.

Hvor udviklingen for 10-20 år siden gik entydigt efter mængde, opstår flere og flere projekter, der søger efter en chilensk identitet. Et godt eksempel er Casa Marin, der for mig længe har stået som noget af det fineste og mest elegante vin fra Chile. Det er grundlagt af den stædige kvinde María Luz Marín og har marker tæt på havet i San Antonio Valley – koldklimavin, med andre ord.

Nye kommer til. Pedro Parra, alias Dr. Terroir (et navn, han gudskelov selv frabeder sig), er ph.d. i netop begrebet terroir fra Institute Agronomique Nationale i Paris. Han taler om terroir som en fornemmelse, ikke en videnskab, og med fornemmelsen i bagagen har han søgt og fundet fine terroirs i Chile, hvor man kunne skabe vine med personlighed og i naturlig balance – uden at skulle justere med syre, tannin osv. Han er en af mændene bag projektet Clos des Fous – det er fransk og betyder direkte oversat ”De gales aflukke”.

Galskab? Smag selv, selv er jeg stadig i tvivl. Vil Chile for alvor melde sig på scenen for seriøs vin, eller vil solskinnet fortsat blænde.

Læser du med fra mobilen, så se vurderingen af fire chilenske vine her.