»Hvorfor skal alt det der med luksusvin være en ren fransk affære? Australien kan da også være med!«

Penfolds trodser trenden og har forrygende gang i salget af de australske topvine.

Artiklens øverste billede
Niels Lillelund (f. 1965), kulturjournalist, gennem mange år vin- og restaurantkritiker på Morgenavisen Jyllands-Posten.

BERLIN

Det såkaldte Liv-Ex, et index over auktionspriser på vin, faldt 0,03 pct. i december i et marked, der ellers så ud til at være ved at komme sig lidt efter nedturen. Det går selvfølgelig især ud over første cruerne fra Bordeaux, som er dem, der for alvor koster kassen (selv om Bourgogne er på mode), men der var også en modbevægelse. Kategorien med det overbærende navn ”resten af verden” er ved at komme med, trukket op ikke mindst af Penfolds Grange, der (for årgang 2008’s vedkommende) steg med 10,8 pct. og nu står i 3.812 britiske pund for en kasse.

Værsgo og spis.

Vinmageren Peter Gago har grund til at smile denne eftermiddag på den lille vinbar i Berlin, hvad han da også gør – imponerende, når man tænker på, hvor træt han må være. Han rejser verden rundt. Uafbrudt.

Han er nemlig ikke bare ledende vinmager, han er også officiel repræsentant for en koncern, Penfolds, der på årsplan har tre millioner kasser – eller 36 mio. flasker – vin at sælge. Så han har travlt. Ikke bare med at lave vinen, men også med at agere frontfigur for koncernen. Og vinen.

Denne dag viser man ansigtet i Berlin. Efterhånden en tradition, altid med alle sejl sat: præsentationen af en ny årgang Grange for den europæiske presse.

Og hvilken årgang! 2010 er unægtelig helt igennem fremragende, og balancen ikke ganske ulig førnævnte 2008, som vi også får lov at smage sammen med en lang række ældre årgange – og senere også en række af de andre vine (se anbefalingerne) fra det, der så ubetinget er Australiens mest imponerende sortiment.

Dette er den 60. årgang af vinen, der næsten altid er en blend med shiraz som altdominerende drue og et strejf af cabernet sauvignon – om end mindre og mindre, og vi skal tilbage til årgang 1986 for at finde en andel på hele 13 pct. cab.

Men historien går meget længere tilbage og meget langt væk til Magill Estate, grundlagt i 1844, kun otte år efter at selve kolonien South Australia blev etableret.

Den unge dr. Christer Rawson Penfold kom fra Brighton, England, og sammen med sin hustru, Mary, købte han dette (som han formulerede det i sin fyldige dagbog) »smukt beliggende og virkelig værdifulde« sted.

Dr. Penfold troede på vin, ikke bare til fornøjelse, men også til helbredelse. Mens han sled i det i sin lægepraksis, var det hans hustru, der byggede vingården op. Da dr. Penfold døde i 1870, havde man beplantet 30 hektar, og den entreprenante Mary Penfold havde indledt et samarbejde med sin svigersøn Thomas Hyland. Sammen gjorde de Penfolds til en drivende kraft i den spirende australske vinindustri, og det gælder stadig.

Points og priser regner ned over Penfolds nu om dage. Gago er stolt, med god grund, og det er hans hjemland også. Australien er som vinland stadig forholdsvis ungt, og man stræber efter en anerkendelse ikke bare som leverandør af megen vin til lave priser, men også som arnested for virkelig topvin.

»Hvorfor skal alt det der med luksusvin være en ren fransk affære? Australien kan da også være med,« som Gago siger med den umiskendeligt australske accent, der utvivlsomt er med til at åbne verdens døre.

Penfolds har for længst etableret sig, og smagningen i Berlin demonstrerer ret overlegent det faktum. Gago viser desuden lysbilleder fra New York, hvor man har smagt på virkelig gamle flasker af Grange.

Peter Gago kom til i 2002, men legendariske Max Schubert skabte vinen i dølgsmål i midten af 1800-tallet. Ledelsen brød sig ikke om hans idéer om vinen, der i gamle dage hed Grange Hermitage – australierne er stadig ikke gode til at respektere, at franske stednavne hører til i Frankrig.

Grange er med sine 100 pct. amerikansk eg en diametral modsætning til en af Penfolds’ andre prestigevine, St. Henri – og i øvrigt så godt som alle andre topvine i verden, der normalt sværger til fransk eg. Usædvanligt set fra et europæisk perspektiv er også, at vinen ikke kommer fra en bestemt mark, men udvælges hvert år gennem blindsmagning af vine fra en række kandidater – i realiteten er der dog mange gengangere, men et europæisk forhold til terroir er der ikke tale om.

Jyllands-Posten var inviteret til Berlin af Treasury Wine Estates

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.