Stol ikke på etiketten

Arbejdet er en svøbe for de drikkende klasser. Spørg bare den engelske politiker Nigel Farage, som har erklæret hvid januar og i samme åndedrag har benægtet at være alkoholiker.

»Men næste gang, I ser mig på pubben, er det med et glas orange juice,« erklærer han muntert og bekræfter dermed den sandhed, at der kun er én ting, der er værre end hvid januar, og det er folk, der taler om den og om deres principper. Januar bør i det hele taget forbigås i tavshed.

Fokus på procenten

Men også årets øvrige måneder tales der om alkohol, alkohol i vin også, hvad der skyldes det faktum, at vin i de senere år er blevet rigere og rigere på alkohol. En flaske bordvin holder rask væk 15 procent, det er for meget, men det er også resultatet af en udvikling, der har gjort os bedre til at lave vin, end vi var.

Før i tiden høstede man, når druerne havde nået en passende potentiel alkohol, det definerede man som modenhed. I dag ved man, at man skal vente på den såkaldte fysiologiske modenhed – og mens man venter, stiger alkoholen.

Vil man have moden, saftig vin, skal man vente rigtig længe, og en af eksperterne i modne druer, den rejsende vinmager Michel Rolland, har engang sagt, at når det handlede om at høste sent, havde han det som med at putte på golfbanen. Han vil helst ramme hullet, men skal han skyde forbi, vil han hellere skyde for langt end for kort.

Hold balancen

Problemet er, at mens man venter, samler druerne mere og mere sukker, så når vinen gæres ud, bliver den rig på alkohol. Nogen elsker det. Den amerikanske kritiker Robert Parker fejrer det, når en bordvin slår nye rekorder, og skriver altid noget i retning af: »It tips the scale at a whopping 16,5 procent alcohol!«

Udtrykket behøver næppe nogen oversættelse, så skål på det

Andre (europæere især) er mere bekymrede og taler om balance i vinen, hvilket betyder, at der er en passende mængde af alting, syre, tannin, alkohol, frugt etc. En chardonnay på 16 procent kan være balanceret, men det er svært, meget svært, og flere og flere, ikke kun skattevæsenet, er begyndt at studere alkoholprocenten på etiketten med kritiske øjne, for der er en grænse.

Svært at smage

Producenter forklarer enslydende, at en vin med 13 % alkohol sagtens kan føles mere alkoholisk end en vin med 15 %, simpelthen fordi de øvrige elementer ikke har kunnet følge med udviklingen af alkohol. Det er sandt. Og det er (medmindre man skal køre hjem) ikke det formelle indhold af alkohol, men balancen i en vin, følelsen af, om alkohol eller andre elementer stritter for meget, der er afgørende for nydelsen af en vin. Et menneske er jo ikke et kemisk måleinstrument, der kan registrere procenter, men et sansende væsen, der søger nydelse. Og det er noget andet.

»Diskussionen er overdrevet. Hvis vinen er i balance, vil jeg hellere drikke et par glas med 16 procent alkohol end drikke en hel flaske dårlig vin på 12,5 procent,« siger Philippe Cambie, der er konsulent for en række bønder i Châteauneuf-du-Pape, hvor netop varmen og den stigende alkohol er et problem i disse år.

Og det er jo svært at være uenig med ham i.

Snyd med etiketten

Der hersker vist nok stadig i visse kredse den myte, at jo mere alkohol, des bedre vin, men blandt bønder og bevidste forbrugere går trenden den modsatte vej. Det er moderne at foretrække lette vine, og både vinskribenter og almindelige vindrikkere kaster kritiske blikke på bagetiketten for at sikre sig mod overdrevent indhold af alkohol.

Det er imidlertid ingen garanti.

»Jeg kender vinbønder, der bestiller etiketter til tre årgange ad gangen. Med 13,5 procent,« fortæller f.eks. Evan Bakke, norsk vinmager i Ventoux, hvor han med 300 solskinsdage om året har problemet tæt inde på livet. Mange andre producenter erkender, at procenten på etiketten ikke har så meget med virkeligheden at gøre.

Det er oftest snyd.

San Francisco Chronicle sendte en række vine til test i et laboratorium, og det var pinligt. Et flertal af dem havde omkring et procentpoint mere alkohol end angivet på etiketten.

Fortalte altså laboratoriet, men kunderne havde altså drukket dem lystigt og med et artigt blik på etiketten.

Verden vil bedrages.