Gule ærter på sprængt vildgås
1 vildgås (eller tamgås) på ca. 5 kg
500 g gule flækærter
Saltlage
4 liter vand
600 g salt
Kogelage
2 porrer
2 persillerødder
1 lille knoldselleri
2 store løg
10 peberkorn
Frisk timian
Gem lidt af urterne til fyld.
Koldt smør
Gåsen lægges i saltlage natten over. Ærterne lægges i blød i koldt vand lige så længe.
Næste dag tages gåsen op og koges ved svag varme sammen med de rensede og ituskårne grøntsager og peberkorn i fire liter vand. Det varer ca. tre timer. Husk at skumme undervejs. Når gåsen er mør, tages den op, lagen sies og koges igennem. Ærterne tilsættes og koges møre heri.
Lagen blendes og monteres med en smule koldt smør, smages til med timian og friskkværnet peber. Friskkogte grøntsager kommes ved.
Gåsen serveres eventuelt sammen med letrøget fasanpølse.