Grønt og italiensk i det gamle København

Il Dona er et sympatisk italiensk tiltag på første sal i en af Københavns ældste og mest stemningsfulde gader. I Magstræde, som snor sig af sted over toppede brosten med huse fra 1600- og 1700-tallet tæt på kanalen, rykkede den tidligere Era Ora-køkkenchef Fabio Donadoni sidste år sammen med sin partner ind i nummer 12.

Vi er et stykke fra det rustikke trattoriakøkken, for de gode råvarer bliver sat i scene med en vis teknik og finesse i udformningerne, uden at det dog tager overhånd. Grøntsager og pasta er i højsædet i de mange små serveringer, som Il Dona, der er opkaldt efter ejeren, trakterer med. Man kan vælge en fire- eller syv-rettersmenu. Prisen opfordrer så afgjort til, at man tager de syv retter, der koster 475 kr.; der er kun 75 kr. at spare ved at nøjes med fire-rettersmenuen, men der kan selvfølgelig være kaloriemæssige hensyn, der afgør det. Det skal dog siges, at Il Dona er et overvejende grønt køkken, en garant for sund og bæredygtig mad uden fede sovser og ekstravagante kødudskæringer.

Med en vinmenu på 5 glas til 400 kr. er vi i mellemprislejet - endda i den billige ende, når man tager antallet af serveringer i betragtning, for de 7 retter dækker faktisk over 11 små serveringer.

Stilfuldt lokale

Man sidder i et smukt, højloftet, gammelt lokale med frilagte bjælker, brede gulvbrædder, enkle sorte læderstole og sofaer og borde på en slags metalbukke. Lyst og stilfuldt er det hele.

Vi tog den store menu og fik med det samme en smagsprøve i form af en alt for kold ricottakugle og små stykker kartoffel med chili - en åbning, der ikke tog pusten fra nogen af os. Vi måtte vente lidt på at få vin i glasset, og da den kom, blev vi ikke imponerede. Cavalchinas Bianco di Custoza fra 2008 kommer fra marker på Gardasøens sydlige bred, den er let og frugtig, men uden den fylde og krop, der gør den egnet til at ledsage fire forskellige antipasti, og vi begyndte hurtigt at kede os over den.

Delikat fisk

Vi fik først en sprødstegt fjæsingfilet med pesto og auberginekaviar, meget delikat, og så en speltfrikadelle i tomatsovs, som smagte så godt, at selv en hærdet kødspiser ville overgive sig. En lille tallerken artiskoksuppe med grøntsager fulgte efter, og til sidst fik vi marinerede rødbeder serveret med blomkål og pecorino. En stribe skønne små tallerkener med et rigt udvalg af grøntsager - sund og meget velsmagende mad.

Så ventede der to pastaretter, og her fik vi I Sistri 2007 fra Felsina i glassene, en strågul, fyldig chardonnay med en rig og kompleks eftersmag af fersken, passionsfrugt, citrus og vanilje - et helt andet bud end den første vin. Vi spiste hver to hjemmelavede ravioli med jordskokker serveret med esdragonsauce og mandler, enkel klassisk pasta - måske aftenens mest velsmagende ret. Så kom der en tagliatelle med grøntsags-svamperagout på bordet. Den var gratineret til det punkt, hvor pastaen bliver hård, og det klædte den ikke, den var noget kedelig og endimensionel i smagen.

Så fulgte hovedretterne, hvor man kunne vælge mellem farseret andebryst og cannelloni med courgetter. Min medspisers andebryst, som var farseret med fennikel, var tørt, og selv om de smagfulde, bagte røde pebre og rødvinssaucen blødte indtrykket op, var det ikke nogen stor ret. Til gengæld var cannellonien meget elegant - pastarøret var her erstattet af tynde strimler grøn courgette, som var viklet om fyldet, der bestod af en luftig risotto med zucchini. Det var meget lækkert. Vi drak Viettis Langhe Nebbiolo Perbacco fra 2006, let med smag af blomme og kirsebær, måske lige lidt for heftigt præget af fadlagringen.

Stenhård parfait

Tre oste, en mild og blød toma fresca, en gårdost fra Piemonte lavet på ko, får og ged og en fastere komælksost med syltede grønne tomater, kastanjehonning og brød til. Dejlig variation, med lidt for meget knald på tomaterne. Vi fik en ripasso 2006 fra Zenato, som gik fint til osten med sin søde mørke eftersmag af sorte bær, sol og tobak.

Desserten var en stenhård risparfait, serveret med lidt is og et glas anonymt Moscato d'Asti. Der var pludselig gået fire timer - i godt selskab.

Il Dona er et rimeligt bud på en aften i stemningsfulde lokaler i det gamle København med sund, kødfri, italiensk mad og god vin. Vi endte med en regning på 1.750 kr., og det er alligevel en pæn slat penge for et måltid, der ikke rammer helt plet, men alligevel har noget at byde på. Vi var tilfredse, men heller ikke mere, for der manglede kant og passion i for mange af serveringerne, og vinen var også meget svingende.

Derfor lander vi på tre store stjerner.

LÆS OGSÅ: Ikke skarpt nok på Scarpetta