Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Dobbelt vinder i jordbær-yoghurt

Kun to af fem testede produkter levede op til forventningerne: En cremet konsistens, syrlig smag af yoghurt og små søde stykker jordbær.

Af LOTTE JAHNSEN

En cremet konsistens, syrlig smag af yoghurt og små søde stykker jordbær. Sådan er opskriften på en god jordbær-yoghurt ifølge testpanelets smagsløg, og omtrent sådan er smagen på to ud af fem testede jordbær-yoghurter i dagens test.

Fem stjerner og testvindertitlen deler Yoggi fra Arla og sødmælks-yoghurten fra St. Clemens Bornholms Andelsmejeri, og da Yoggi er en af testens billigste yoghurter, kan den også smykke sig med titlen Bedst til prisen.

At en god yoghurt ifølge testpanelet er en kombination af både konsistens og smag, sender Thises ellers meget velsmagende yoghurt ned på tre stjerner.

»Smagen er frisk og ren, syrlig og med en tydelig jordbærsmag, men konsistensen er så tynd, at den nærmest minder om en drikkeyoghurt. Jeg savner, at den er mere cremet, for så ville smagen opleves endnu bedre,« siger kok Jakob Lindhart.

Se grafikken med testresultater her