»De gamle sorter har en helt masse værdier, som rigtig mange slet ikke aner er der«
På trods af at Danmark er hjemland for flere tusinde æblesorter, fylder de røde og blankpolerede fra Italien og Spanien godt på supermarkedshylderne. Men hvad er det, de gamle danske sorter kan, som andre ikke kan? Vi har spurgt en podemester, en kogebogsforfatter og en indkøbschef.
Selv om planter altid har haft den i dag 69-årige Boi Jensens interesse, tilbragte han først 31 år af sit liv i bankverdenen, før han i 2003 valgte at fordybe sig helt i den planteskole, han havde startet op som et fritidsprojekt i 1980.
I dag driver han skolen, der ligger i Holstebro og går under navnet Frugttræsplanteskolen De Gamle Sorter, på fuldtid. Her har han blandt andet en produktion på over 150 æblesorter og mindst 200 andre frugtsorter. Derudover afholder han podekurser, sælger grundstammer og podekviste til de, der gerne vil lære at pode, og undersøger ukendte æblesorter, som ønskes lavet på bestilling.
»Mange af dem, der lærer at pode, poder alt muligt, de kan komme afsted med efter. For der er næsten ikke noget, der ikke kan podes, og det er hyleskægt, når det lykkes,« siger podemesteren.
Bevaringsværdige æbler
Siden han startede planteskolen op, har det været Boi Jensens grundidé at videreføre de stammer, som har kunnet klare sig i 100 år uden brug af sprøjtemidler. Hans opfattelse er nemlig, at har æblerne kunnet klare sig så længe uden at blive ramt af væsentlige sygdomme, vil de også kunne klare sig i dag.
»De gamle sorter har en helt masse værdier, som rigtig mange slet ikke aner er der,« fortæller Boi Jensen.