Sundhedsbloggen: Træt af at blive speedet og drænet af energidrikke? Nye drikke går en helt anden vej

Telefonerne har kimet hos de aarhusianske iværksættere hos Clutch Nutrition siden sidst i februar. Her blev deres nye funktionelle drik, som de selv kalder ”verdens sundeste”, landskendt i et afsnit af DR’s ”Løvernes Hule”.

De to ”løver” Jacob Risgaard og Christian Arnstedt troede så meget på ideen, at de endte med at investere 800.000 kr. i den, og siden har endnu en række butikskæder lagt ordrer ind på den nye drik, der i modsætning til klassiske energidrikke ikke indeholder koffein.

I stedet for at stresse kroppen med hurtigere puls, mere adrenalin i kroppen og højere blodtryk lover den nye drik at skabe ro, stabilitet og mentalt fokus.

Drømmen om en trylledrik, der får hjernen til at fungere bedre uden at sætte den i alarmberedskab, vækker genklang hos mange, der har brændt sig på de energimæssige rutsjebaneture, som koffeindrikke kan give.

På de internationale fødevaremesser vælter det frem med den slags drikke, og i USA fylder ”relaxation drinks”, der lover at få pulsen ned, efterhånden næsten lige så mange hyldemeter i butikkerne som de drikkevarer, der sender pulsen i vejret. Derfor har jeg bare gået og ventet på, at de skulle vinde indpas i Danmark.

I stedet er salget af koffeindrikke skudt yderligere i vejret herhjemme. Vækstkurven fik faktisk en endnu stejlere hældning i coronatiden. Måske fordi flere sad hjemme foran skærmene og var ved at falde i søvn?

De fleste raske voksne kan godt tåle en energidrik om dagen, men børn og unge er mere sårbare over for koffein. Ifølge en rapport fra DTU kan for meget koffein føre til uro, irritabilitet, hjertebanken, nervøsitet, angst og søvnløshed – og til forstyrret hjerterytme, forhøjet blodtryk, åndenød, mavepine og kvalme.

Lyder nogle af disse symptomer bekendte? De bliver i hvert fald ofte nævnt i indslag om stigende mistrivsel blandt ikke mindst unge.

»Unge mænd i alderen 15-19 år er formentlig stadig dem, der drikker allerflest energidrikke. Det gør de bl.a., når de gamer, og når de fester, så de kan drikke mere alkohol uden at blive trætte,« fortæller Jeppe Matthiessen, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet.

Det billede fik jeg bekræftet i weekenden, hvor vi på ombord på Gedser-Rostock-færgen kunne følge med i, hvor mange liter energidrik en gruppe yngre mænd kunne tylle ned i løbet af to timer – var det mig, ville jeg ikke lukke et øje de næste fem nætter – og hvor mange toldfri paller de var i stand til at mokke ind i en gammel Golf.

Men noget siger mig, at målgruppen er blevet bredere. Jeg har set et køleskab fyldt op med Cult hos en jævnalderende kvindelig bekendt, der efter en lang skilsmisse følte trang til at feste og date igen og for en tid udskiftede trøstespisning af Ben & Jerrys med sukkerfri koffeindrikke.

Min ca. 50-årige sidemand i træningscenteret fortalte forleden, at han sværger til energidrik, når han skal slå sine egne rekorder på løbebåndet, og da vi fredag aften åbnede minibaren på Hilton-hotellet i Berlin, der nok primært opsøges af forretningsfolk, stod der sørme to iskolde Red Bulls ved siden af chardonnay og champagne.

»Koffeinrige energidrikke gør intet godt for os. De får primært blodsukkeret og koncentrationsevnen til at køre op og ned som en yoyo,« siger Rune Rønhave Laursen. Han er medstifter af og CEO for Clutch Nutrition, og som opfinder af en koffeinfri drik er han ikke overraskende negativ overfor de koffeinholdige drikke.

»Ulempen ved koffeindrikkene er, at man opnår en hurtigt opkvikkende virkning, som måske føles præstationsfremmende lige til en start. Men efter kort tid crasher energiniveauet, og det kan man let fejlfortolke sådan, at man har brug for mere energidrik. Og det ender let med en ond cirkel,« siger han.

De sundhedseksperter, jeg har diskuteret energidrikke med, er dog ikke kun bekymrende på grund af koffeinen. De klassiske varianter indeholder nemlig også pænt meget sukker. Koffein kan i sig selv få blodsukkeret til at stige kortvarigt, men i kombination med sukker kan stigningen blive meget voldsom.

Bratte blodsukkerstigninger er usunde for kroppen – og det samme er de lige så bratte dyk, der følger efter og dræner os for energi.

Et stort forbrug af sukkerholdige drikke, som både får blodsukkeret til at køre op og ned og indeholder mange kalorier, kan være med til at øge ens risiko for type 2-diabetes og en række andre sygdomme.

Har hjerner brug for førstehjælp fra dåse?

I den nye danske konkurrent til Booster, Red Bull, Cult, Monster & co. finder man aminosyren L-theanin fra grøn te (men ikke koffein), et salvieekstrakt og et ekstrakt af grøn havre. I stedet for almindeligt sukker er den sødet med mere langsomt optagelige kostfibre. Alt er godkendt i Danmark.

USA hersker der noget mere wild west-lignende tilstande. En række af de ingredienser, man møder i de afslappende drikke derover, vil næppe opnå godkendelse herhjemme, så længe de er under mistanke for at have skadelige bivirkninger.

Drikkene kan f.eks. indeholde CBD (cannabidiol, et ikke-euforiserende stof fra cannabisplanten). Det gælder bl.a. flere produkter fra den fremadstormende drikkeproducent Recess, der kalder CDB for ”det 21. århundredes svar på koffein”.

Andre drikke indeholder ashwagandha (et kosttilskud fra natskyggeplanten Withania somnifera, som er ulovligt at sælge i Danmark) ogginsengrod. Ligeledes dukker der i stigende grad svampe op på ingredienslisterne. Svamperiget rummer adskillige arter med psykoaktive stoffer.

I kategorien for søvndyssende drikke kan man møde det døgnrytmeregulerende melatonin. Herhjemme er melatonin receptpligtig sovemedicin.

Det bliver interessant at følge, om også Danmark står foran et helt nyt vækstboom blandt ”nootroptiske” drikke, der lover ro i hovedet og markedsfører sig selv som en slags modgift til koffeindrikkene, og om deres indmarch på markedet vil lægge en dæmper på koffeindrikkenes vækstkurve.

Men når man ser de bugnende hylder og køleskabe med dåser, der lover os ny energi og meget mere, kan man godt undre sig. Jeg synes i hvert fald, at det er lidt uhyggeligt, hvor effektivt det er lykkedes en mægtig drikkevareindustri at overbevise os om, at vores hjerner har brug for dåsedrikke, uanset om vi hungrer efter ny energi eller har brug for at dæmpe ubehagelige følelser.

Ernærings- og træningsekspert Martin Kreutzer, der bl.a. er forfatter til bogen ”Velsmurt hjerne”, ser drikkenes popularitet som en lappeløsning, der vidner om, at alt for mange af os føler os trætte og uoplagte og griber ud efter en nem løsning i stedet for at bygge stabil energi op fra grunden – med en ordentlig kost, tilstrækkelig søvn og regelmæssig fysisk aktivitet.

»De koffeinholdige energidrikke giver dig ikke øget energi, tværtimod. I bedste fald kompenserer de for, at du mangler energi pga. dårlig søvn, dårlig kost eller stress. Det er naturligt at mangle energi, når kroppen ikke har det godt, og derfor er det unaturligt at ”dope” sig til en øget ydeevne. Prisen betaler du på et senere tidspunkt i form af øget slitage,« forklarer han.

»At drikke en energidrik, når du mangler energi, svarer til at tage en hovedpinepille, fordi du har siddet for længe med sammenknebne øjne foran en skærm. Den løser ikke problemet.«

Han råder til kun at bruge de opkvikkende drikkevarer, hvis man af den ene eller anden grund ikke har kunnet bygge energi nok op og har brug for et lille boost. »F.eks. på en af de forhåbentlig sjældne dage, hvor dit arbejdsliv kræver, at du skal knokle mere, end du selv i udhvilet tilstand har energi til.«

Og har man brug for den modsatte virkning: at dæmpe stress og få mere ro i bøtten, er hans anbefalinger langt hen ad vejen at skrue på de samme knapper: Mad, søvn, fysisk aktivitet – og om muligt ændre på de stressfaktorer, der belaster os, eller lære at håndtere dem mere hensigtsmæssigt.

Selvom Jeppe Matthiessen fra DTU er bekymret for børns og unges store koffeinindtag, er heller ikke han umiddelbart begejstret ved tanken om en ny lavine af koffeinfri drikkevarer på hylderne ved siden af de klassiske energidrikke.

»Energidrikke med koffein i er generelt markører for en usund livsstil. Vi kan se, at dem, der bruger dem, typisk ryger mere, sover mindre, har mere skærmtid, indtager flere søde drikke og er mere overvægtige,« siger han.

»Men uanset om der er koffein i eller ej, er det jo stærkt forarbejdede, berigede fødevarer med sukker eller kunstige sødemidler, lavet af essenser og med tilsatte vitaminer, som de færreste af os mangler,« vurderer han.