Fortsæt til indhold
Familie & Sundhed

Tre råd til glade og stærke børn: Kærlighed er ikke nok, du skal stille krav

Børn, der er blevet mødt med krav, er de bedste til at håndtere modstand. Og samtidig de gladeste børn, lyder det fra forfatter Sofie Münster.

»Hvis børn skal rustes til modstand, er det vigtigt, at de bliver mødt af krav og forventninger hjemmefra.«

Sådan lyder det fra forfatter Sofie Münster, der udkommer med bogen ”Kærlighed er ikke nok” den 9. november - en opfølger til bogen ”Klog er noget man øver sig på”.

Sofie Münster har tidligere været direktør for LøkkeFonden, hvor hun i ”Drenge Akademiet” mødte mange unge, der havde en oplevelse af, at de ikke lykkedes. Med afsæt i det besluttede hun sig for at undersøge, hvordan man omvendt får glade børn med tro på egne evner.

I bogen ”Kærlighed er ikke nok” forklarer hun på baggrund af ny forskning, at de børn, der kan håndtere modgang og konflikter, også er de gladeste børn. Derfor mener hun, børn ikke bare behøver kærlighed, de skal rustes til modstand.

Ifølge Sofie Münster hersker der en samfundstendens, hvor man gør børnene en bjørnetjeneste ved at skærme dem fra omverdenens udfordringer. Det vil hun gøre op med i sin nye bog.

»Jeg var træt af at høre om, hvordan vi curler og beskytter vores børn uden, at det nogensinde blev konkret på, hvad vi så skulle gøre i stedet,« fortæller hun.

Som forældre er der en række særlige punkter, som man ifølge Sofie Münster kan have fokus på i opdragelsen, hvis man skal skabe børn, der trives i både eget og andres selskab.

Læs her tre råd fra Sofie Münster:

1. Hav krav og forventninger

Når forældre formår at skabe nogle faste ydre strukturer, så opbygger de også en stærk indre struktur hos barnet. Hvilket er en forudsætning for, at børn i dag kan tilegne sig stærke værdier som empati, hensynsfuldhed, ansvarlighed og vedholdenhed. Det skabes ved, at forældrene i deres opdragelse stiller krav og har forventninger til børnene.

Hvad der eksempelvis starter som et krav om, at man skal bære sin egen taske, vil over tid blive indlært som en værdi om at tage ansvar og bidrage.

Det barnet kan selv, det skal de selv. Det kan man som minimum forvente af sit barn. Nogle gange vil det være let for børnene, andre gange vil det måske kræve konflikter. Især hvis man forventer, at ens barn skal klare noget, som føles lidt grænseoverskridende, usikkert eller medfører et tab af et privilegium, som eksempelvis at blive kørt i klapvognen. Men hold endelig fast.

På den anden side af kampen ligger der ikke bare et lille gennembrud for børnene, der ligger også nogle af de mest dyrebare erfaringer om, hvad det vil sige at være menneske.

2. Ros ikke dine børn for resultaterne, men for deres proces

Modstand handler i langt de fleste tilfælde om, at børn har brug for hjælp til, hvordan de kan håndtere processen. Så det er godt, hvis forældre tænker over, hvordan de kan klæde deres barn på til processen og undgå at fokusere på resultaterne. Det afgørende er ikke, om det kommer til at gå godt eller skidt, men derimod at børnene lærer at prøve sig frem, så de skridt for skridt kan blive klogere.

3. Hvordan reagerer vi selv?

Selvom forældre til deres børn siger: »Det handler ikke om at vinde, men om at have det sjovt,« viser man ofte noget andet. For der er forskel på, hvad vi siger, og hvordan vi reagerer.

Forældres reaktion sender nogle meget klare signaler til børn, og hvis man eksempelvis synes, at det er synd for dem, når de taber i spil, så vil børnene også begynde at synes, at det er synd for dem. Derfor kan det være en rigtig god ide at overveje, hvordan man egentlig reagerer i forskellige situationer.