Professorer om »superbakterie«: Kortsigtet og økonomisk tankegang skyld i alvorlig sundhedstrussel

Det danske sundhedsvæsen og de praktiserende læger skal gøre op med økonomisk tankegang og skemabehandlinger, hvis overforbruget af antibiotika til medicinering skal presses ned.

Det mener flere eksperter, der er i alarmberedskab efter opdagelsen af en såkaldt »superbakterie« hos en amerikansk kvinde, der gør hende resistent overfor alle antibiotikabehandlinger.

I Danmark er den årlige antibiotikamedicinering på ti år nemlig steget med 30 pct., og faren for et lignende tilfælde i Danmark nærmer sig i takt med, at forbruget stiger. Og et overforbrug kan gå hen og blive »forfærdeligt dyrt« på den lange bane, hvis ikke udviklingen stopper.

Det mener Svend Ellermann-Eriksen, professor og praktiserende overlæge på Klinisk Mikrobiologisk institut ved Aarhus Universitetshospital.

»Der er en alt for stor tendens til at give antibiotika for en sikkerheds skyld. På den måde sparer de praktiserende ressourcer på at løbe en risiko og holde øje med patientens helbredsmæssige udvikling uden antibiotikabehandling. Men antibiotikaresistens kan blive forfærdeligt dyrt om 10-20 år,« siger Svend Ellermann-Eriksen.

Han mener, at det danske sundhedsvæsen skal blive bedre til at informere patienterne om de langsigtede konsekvenser ved at undergå en antibiotikabehandling. Også hvis det betyder en dag mere i sygesengen.

»Når patienten går til lægen, er det ikke helt uvæsentligt, hvilket pres patienten lægger på lægen i forhold til behandling. Samtidig forventer samfundet også, at vi behandler patienterne bedst muligt. Og hvis både myndigheder og samfund forventer, at en halsbetændelse skal have en behandling, så bliver det svært for den enkelte læge at holde igen, selvom lægen måske gerne vil,« siger Svend Ellermann-Eriksen.

Hos Lægeforeningen hviler der en stor udfordring i at overbevise den enkelte patient om at sige nej til antibiotika for ”samfundets skyld”.

»Sat på spidsen kan vi ikke bare overbevise den enkelte patient om, at de må tage et par ekstra sygedage, fordi vedkomne ikke kan få antibiotika, da vi skal undgå at fremme en antibiotikaresistens,« siger Michael Dupont, næstformand i Lægeforeningen og formand for Antibiotikanetværket.

Han anerkender dog, at Lægeforeningen må blive ”lidt barskere” til at informere om de langsigtede konsekvenser ved antibiotikabehandlinger.

»Vi står med patienter, som kun kan holdes i live med antibiotikabehandling, men vi bliver nødt til at være endnu mere restriktive. Vi har allerede rigeligt at gøre med resistensproblemer,« siger Michael Dupont.

Også Patientforeningen er klar på at drøfte de langsigtigede risici forbundet med antibiotikabehandling. En oplysning, der allerede skal starte i folkeskolen, mener foreningen.

»Det er så vigtigt for os, at vi har antibiotika som medicin, men den skal altid bruges med omtanke. Man kan også lægge mere sundhedsundervisning ind i skolerne, så man allerede fra barnsben ved, at antibiotika er noget, man kun bruger ved sjældne lejligheder, og som man ikke bare forbruger i blinde og håber, at det hjælper på sygdommen,« siger Niels Jørgen Langkilde, bestyrelsesformand i Patientforeningen.

Hans Jørn Kolmos, professor og forskningsleder ved Klinisk Mikrobiologi ved Syddansk Universitet mener dog, at hospitalerne kan og bør være de første til at tage et skridt imod en ny tilgang til antibiotikabehandlingen.

Han mener, at en ”skematankegang” har vundet indpas på de danske hospitaler, og som han kalder en væsentlig grund til, at vi har fået et "uddifferentieret brug af antibiotika":

»Alle patienter er inde i pakkeforløb og bliver behandlet efter skemaer. Det er lidt en industriel og økonomisk skematankegang, og den er selvfølgelig rationel ud fra et eller andet synspunkt. Men det rationale har en begrænsning, for vi er nødt til at se på flere individuelle behov for at undgå at overbehandle patienterne med antibiotika,« siger Hans Jørn Kolmos.

Men hvis man fjerner denne skematankegang, fjerner man så ikke også et sikkerhedsnet for læger, og hvordan man bør tilgå en patients behandling?

»Jo, men det forudsætter også, at man mener, der er en sikkerhed i at behandle patienter efter skemaer og pakker. Vi vil gerne behandles som individer, ikke på et samlebånd. Og det er den samlebåndstankegang, som jeg mener er utilstrækkelig.«

Men det kræver vel også ekstra ressourcer, hvis lægerne skal gøre mere for at undgå at overbehandle patienter med antibiotika?

»Ikke nødvendigvis. Man kommer muligvis til at bruge lidt mere tid på behandling af den enkelte patient, og der skal måske en ekstra konsultation til. Men det vigtigste er at få ændret lægers og patienters mindset, så man kun giver antibiotika, hvor det virkelig er nødvendigt. Det kræver uddannelse og oplysning, men ikke nødvendigvis flere penge.«