Pernille Rahbek: Jeg er afhængig af kaos

At være barn af en alkoholiker skaber en livslang medafhængighed, som kan give sig udslag på mange måder. Når Pernille Rahbek misbruger, så gør hun det med manér. Så er det liv og død. Så sniffer hun kærlighed. Og hun er uhyggelig.

Artiklens øverste billede
Pernille Rahbeks bog "Kan man se jeg har grædt?" er udkommet på forlaget Rosinante.

Tryghed har altid fået de røde lamper til at blinke hos pr- og brandingskonsulent Pernille Rahbek. Men når hun møder en mand, der har en skrue løs på én eller anden måde, så bliver hun helt elektrisk. Især de uopnåelige mænd med en farlig og mystisk udstråling har hun haft et svagt punkt for.

Mit liv har været én lang sæbeopera. Mine veninder behøvede ikke at gå i biografen eller læse lægeromaner, de kunne bare ringe til mig og få en status på mit privatliv

Pernille Rahbek, Forfatter/pr- og brandingskonsulent

Det kan man læse i hendes nye bog "Kan man se jeg har grædt", en fortælling om at vokse op i en pæn alkoholikerfamilie. Pernille Rahbek har altid vidst, at hun skulle udgive bogen, som hun påbegyndte, da hun var 21 år. I dag er hun 37. Og hun har fundet det vigtigt at bryde tavsheden, fordi hun omsider har erkendt, hvad hendes opvækst har betydet for det liv, hun lever nu.

Hun er selvstændig erhvervsdrivende, bor i en stor lejlighed midt i København City og har klaret sig godt. Men én ting har hun rigtig svært ved at få til at fungere. Kærligheden. Hun nærmer sig de 40 og har en lang liste med mislykkede forhold med i bagagen.

"Mit liv har været én lang sæbeopera. Der er blevet sendt Bering-buketter og parfumer til min arbejdsplads, der har været gråd og drama og mænd, der er flyttet til en anden verdensdel på grund af mig. Mine veninder behøvede ikke at gå i biografen eller læse lægeromaner, de kunne bare ringe til mig og få en status på mit privatliv," fortæller hun.

Først i forbindelse med arbejdet på bogen, gik det op for Pernille, hvorfor hendes kærlighedsliv har været så kaotisk. At det mønster, hun fulgte på kærlighedsfronten var et, der var blevet grundlagt i en kaotisk barndom, hvor hun voksede op med en mor, der drak og måske, måske ikke orkede at tage sig af hende. Hele sin barndom har hun hun tænkt, at hvis hun bare kæmpede endnu hårdere, så ville moderen foretrække sin datter frem for alkoholen.

"Alle vi, der har haft en opvækst med alkohol, bliver det, man kalder medafhængige. Det kan koste flere år at komme til at forstå, hvordan man er medafhængig, og det kræver, at man sætter sig ind i, hvad det er," siger hun.

Pernille Rahbek har fundet ud af, at misbrugsadfærd kommer i mange forklædninger. Hvis man er vokset op i en familie med den form for dysfunktionalitet og misbrugsadfærd, så kan det godt være, at man bilder sig selv ind, at man ønsker et roligt og rart forhold, men der er noget ved kaos, som virker trygt.

"Jeg er afhængig af kaos. Det giver god mening, for det, vi forbinder med kærlighed er typisk den form for kærlighed, der var i vort barndomshjem. Og børn opfatter jo forældrenes adfærd som kærlighed, også selv om den har været dysfunktionel," siger hun.

Pernille har gransket sine tidligere forhold og har opdaget, at i ni ud af ti forhold har hun haft misbrugsadfærd og har været medafhængig.

"Det gik op for mig under arbejdet med bogen, og det gjorde faktisk, at jeg måtte tage en skrivepause på et halvt år, for jeg havde så svært ved at se mig selv sådan. Jeg havde gået og fejret mig selv som hende, der ikke drak, og hende der var blevet  sund og var kommet videre. Så det der med at se, at jeg nærmest på 10.000 måder gentog min mors mønstre, det var hårdt.

Med bogen vil jeg gerne folk på min egen alder, der ligesom jeg ikke fatter, hvorfor vi ikke kan finde ud af have kærester.  Vi kan ikke se, hvad vi selv har med os i vores misbrugspose."

Læs hele Edith Rasmussens lange interview med Pernille Rahbek i Premium. Meld dig til i dag, hvis du ikke allerede er abonnent. De første 30 dage er gratis, og der er ingen binding.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.