Overlæge: På min afdeling frygter vi Movember
Det store fokus på prostatakræft medvirker til, at mange mænd unødigt bliver behandlet for sygdommen.
Tusindvis af danske mænd bruger november - eller "Movember" - til at anlægge et velplejet overskæg.
På min afdeling går vi og frygter november. Vi ser altid en stigning i henvisninger, hvor mænd skal udredes for mulig prostatakræft.Michael Borre, Professor og overlæge
Formålet er at få fokus på mænds helbred, og samtidig samles der ind til forskning i blandt andet prostatakræft. Men det store fokus på specielt prostatakræft har en uønsket effekt, lyder det fra en førende ekspert i kræftformen.
"På min afdeling går vi og frygter november. Vi ser altid en stigning i henvisninger, hvor mænd skal udredes for mulig prostatakræft," siger professor og overlæge Michael Borre fra Aarhus Universitetshospital.
Umiddelbart kunne det lyde som en god ting, da man så fanger flere tilfælde af prostatakræft i opløbet. Men sådan hænger det ikke sammen med netop denne kræftform, forklarer Michael Borre.
"De unge mænd, der lader skægget stå, vil jeg på ingen måde opfordre til at gå ind og blive testet for prostatakræft. En tidlig undersøgelse kan ikke fortælle, om kræften er aggressiv og ondartet, eller om den nogensinde vil blive til et problem," siger han.
Han forklarer, at en 50-årig mand har 40 pct. risiko for at kunne få diagnosen prostatakræft, hvis man undersøger ham virkelig grundigt, men at han kun har fire pct. risiko for at dø af sygdommen. Sagt med andre ord så er der stor forskel på at få sygdommen, også at blive dødeligt syg af den.
Hvordan forklarer man så tal, der viser en markant stigning i de seneste 20 år i antallet af personer, der bliver behandlet for prostatakræft? (Se grafen til venstre.)
"Det skyldes, at PSA-testen er kommet ind i billedet, men den er alt for usikker til, at man kan bruge den til ret meget," siger han.
For 20 år siden begyndte man at benytte de såkaldte PSA-tests. Her måler man forekomsten af et protein, der kan give en mistanke om prostatakræft. Siden da har man set en markant stigning i antallet af personer, der bliver behandlet for prostatakræft, mens antallet af døde ikke er fulgt med.
Derfor skal de patienter, der lader sig behandle for sygdommen, være opmærksomme på, at de måske bliver behandlet for en sygdom, der aldrig ville gøre et væsen af sig. Tilgengæld får de med stor sandsynlighed en masse bivirkninger med.
Når der findes forhøjede værdier i PSA-testen, så bliver patienterne henvist til Urinvejskirurgisk Afdeling, hvor den store kræftpakke sættes igang. Patienten skal så udredes og måske behandles.
"Der er uden tvivl en overbehandling, hvor bivirkningerne er meget hyppige. En stor del får rejsningsproblemer, og mange får problemer med at holde på vandet. Det er et stort problem, hvis man har det meste af livet foran sig," siger han og fortæller, at det er meget svært for lægerne at vurdere, om en knude på prostata vil udvikle sig til at blive livstruende på et senere tidspunkt i livet.
Så Michael Borres opfordring til de mustache-glade Movember-deltagere er derfor klar:
"Hvis man ikke har symptomer, så bør man ikke få foretaget en PSA-test. Det kan gøre langt mere skade end gavn," siger han.
I Danmark er 7.300 mænd tilmeldt dette års movember-event, og på verdensplan har 513.000 mænd valgt at lade skægget stå til ære for mænds sundhed. Til dags dato har The Movember Foundation indsamlet 3.109 mia. kr. og støtter p.t. over 800 forskningsprogrammer i 21 lande.