Sædefødsel kan arves
Sandsynligheden for at komme til verden med numsen først er mere end dobbelt så stor, hvis ens mor eller far også er født ved en sædefødsel. Er begge forældre forløst ved en sædefødsel, er risikoen tre gange højere.
En ny norsk undersøgelse, der netop er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift British Medical Journal, dokumenterer, at risikoen for sædefødsel er arvelig. Undersøgelsen er baseret på oplysninger fra et fødselsregister med 2,2 mio. fødsler i perioden fra 1967 til 2004.
Langt de fleste børn bliver født med hovedet først, men 3 børn ud af 100 kommer til verden ved en såkaldt sædefødsel. I dag bliver gravide tilbudt kejsersnit, hvis deres barn ligger med numsen nedad, fordi en sædefødsel ofte vil være mere kompliceret, og risikoen for at barnet kommer til at mangle ilt undervejs større end normalt.
Arveligt betinget
Ofte vil lægen tilbyde at prøve at vende barnet udvendig fra ved at skubbe på sædet og barnets ryg for at hjælpe det til at slå en kolbøtte. Det lykkes i knap halvdelen af alle tilfælde. Det kan først vurderes fra 36. graviditetsuge, hvordan barnet forventes at vende ved fødslen.
Overlæge Carsten Lenstrup, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling ved Gentofte Hospital siger til Ugeskrift for Læger, at undersøgelsen synes at dokumentere, at sædefødsler til terminen er arveligt betinget og nedarves fra både mor og far, og at det er interessant for læge og jordemoder at vide, at risikoen for sædefødsler kan arves. Men han understreger, at det samtidig er vigtigt at være opmærksom på, at der også kan være andre årsager til, at et barn vender numsen nedad på fødselstidspunktet. Sædestilling kan nemlig også indikere misdannelser, lav fødselsvægt eller at moderkagen er placeret atypisk.